aske·tørv
asler| aske·tørv | asler |
verb. _ med sideformerne åsle, astle. _ asèl alm.; åsèl Vends, sideform i Thy og Hards; *astel Fanø; *astle Ribe´egnen (Saxild.ca.1848). _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; asè¬t $Torsted.
[< ase; Thy (med VHanH), Hards´SV og SVJy´V, spredt i Vends´NV, på Mors og i Sall (med tilgrænsende egne af Fjends og Hards), spor. i øvrige Nørrejy; se kort; syn.: Ìasne, æsle]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
= slide (og slæbe); hænge i; bakse (med noget); ofte i forb. asle i det (Vends og NVJy), asle ¡ved (øvrige Vestjy). De aasler med at faa Rugen ind, inden Regnen kommer. Vends. han gor å ¡aslèr å blywèr ¡a¬èr ¡fær· = han går og bakser og bliver aldrig færdig. $Torsted. Han asselt i ær baade føst aa sidst (= han sled i det både først og sidst), siger vi om den, der ikke undte sig Hvile, men sled til Stadighed. Skyum.M.38. "Han asler grow we", anerkendelsesværdigt, dog undertiden rigeligt i forhold til kræfterne eller normen. Hards. de ær få·lè, såm do aslèr ve = det er gevaldigt, som du hænger i. $Vroue. \ hertil flg. sms.: asle·arbejde = hårdt arbejde [spor. i Thy] _ asle·værk = tungt, uhåndterligt arbejde el. materiale [spor. i Thy]
| aske·tørv | asler |
| Sidens top | |