aske·trugasle

aske·tørv

subst.

[1761: Asketørv (Vider.IV.283); spredt i MVJy, spor. i Sydjy; fortrinsvis i ældre kilder]

= hedetørv, der brændes til aske (og derefter anvendes til gødning). AarbLysgaard.1920.16.

aske·trugasle
Sidens top