aske·fisaske·hjørne

aske·grav

subst.

[spredt i Nørrejy; syn.: aske·bing]

= fordybning til at rage aske ned i, placeret ved ildstedet i den åbne skorsten eller foran bageovnen. Vistoft.ca.1825. Naar Ovnen var varm nok, blev den med en Rage renset for Aske og Ildgløder, der blev ragt ud i æ Aa·skgrav i Bunden af Skorstenen. Hards. I denne Askebeholdning hældtes Vadskopvand, andet skiddent Vand og _ Urin, ja, man gik undertiden hen, navnlig ved Nattetid og i ondt Vejr, og ladede Vand der. Og var der Smaabørn i Huset kunde man med god Samvittighed begrave deres Eskrementer i Askegraven. AarbSkive.1910.103. \ også kaldt: aske·hul [spor. i Him, Sall, Sydjy og SønJy] _ aske·gab [spor. i SønJy] _ aske·kule. *Knudsen&Kretzschmer.Sydsl.I.117.

aske·fisaske·hjørne
Sidens top