ask

Çaske

Se også Çaske (verb.), Èaske (verb.)

Ìaske

subst. _ å·sk alm. i Nørrejy; ò·sk Vends´N og ´M; ò÷sk Vends´S; a·sk/Áa·sk (K 1.9) SønJy (dog *Åsk¶ Kok.DFspr.403); å·sk Angel; a·sch Fjolde. _ genus: stof´plur. alm.; også (yngre) stof´neutr. el. fem./fk. (K 7.2). _ bf.: ´èn (opfattet som plur., fk. el. fem.) alm.; åskèn Læsø, sideform i Vends´N og ´M; ´èt (som stof´neutr.) Ommers´V.

[syn.: emmer 1, øssel]

= rigsm. di TÒrre er injtj gue, der blywer saa maanne Aask’ aa dem = de tørv er ikke gode, der bliver så meget aske af dem. Lars.Ordb.514. trapsti¿nèn æ fråsèn, no ska a kåm mæ no·Û å·sk = trappestenen er frossen, nu skal jeg komme med noget aske. $Hundslund. vi ¡pusèt ¡å¬· æ ¡mæs赪töj i ¡a·sk = vi pudsede alt Messingtøjet i Aske _ inden Pudsepomaden kom frem. $Vodder. (ved tøjvask) saa kogte vi Vand i Brændevinskedlen, og det fyldte vi saa paa de Aske, og lod det løbe gennem Tøjet ¨ naar det var Aske af frisk Bøg eller Torn (Tvan), gjorde de god Virkning paa det skidne Tøj. Ussing.Als.95. (overtro:) Man sagde ogsaa, at hvis man Julemorgen bar Aske ud, kunde der komme Sygdom til Huse, og man bar Julen ud. Grüner´Nielsen.LGD.180. _ (i adskillige talemåder, med varianter, fx:) Dæ wåµ·kèr e§t sti¶è© te per¶is, un· de æ wæñ¶ i å·sk (= der vanker ikke steg til Perris, altså katten, undtagen det er vendt i aske, dvs. med mindre kødet er tabt i asken) ¨ en Stakkel faar intet, uden der er en Fejl derved. $Lødderup. Mæ ska ra·© i Åskèn får å fe·j Glø·èrn (= man skal rage i asken for at finde gløderne), dvs. Man skal til Bunds i Tingene. AarbVends.1935.121. æ il¶ ær uw·Û o æ å·sk æ k嬷 = ilden er ude (slukket) og asken er kold (dvs. der er ingen hjemme). $Agger. det flyr om ar e By, som et Trog Åsk’ (= det flyver om ad, dvs. rundt i, byen som et trug aske), om Rygter, som hurtig udbrede sig. Kok.DFspr.I.403.

ask	Çaske
Sidens top