arve·ølÌas

arving

subst. _ med sideformen ærving. _ arèµ Vends; ærèµ Als; *æri SSamsø. _ genus: fk. alm.; mask. Vends. _ plur.: ´er (K 6.2).

[spredt i Vends, spor. i øvrige Jyll]

= rigsm.; også (overført) om søn/datter i alm. Arrengærn döwæ mæ å blyw e·ni om Di·lengi = Arvingerne døjede med at blive enige om Delingen (af dødsboet). Vends. (talemåde:) Komme dint æri, saa komme de helle ent græri (= kommer der ikke arving, så kommer der heller ikke græden), siger de barnløse Folk. SSams.

arve·ølÌas
Sidens top