arvet
arving| arvet | arving |
subst. _ kun optegnet i sideformerne arrel, ærrel (med svækket 2.sms.led). _ (l/Ï K 4.8:) ærèl/ÁærèÏ (K 1.9) alm.; Áæ·rdÏ VisH (ØSønJy), Angel; ær·vèÏ $Fjolde, sideform i Angel; også *ar(r)el spredt i SønJy´NV; også *ær(e)øl, *errel, *irrl spredt i SønJy´M og ´S og Angel. _ genus: neutr. _ plur.: ´er (K 6.2).
[< Çarve (med sideformen ærve), øl x (= gilde, men vel alm. opfattet som rigsmålsordet øl, jf. citat ndf.); jf. ØMO. ærve·øl; Sønderjy (±NØ, ± Mandø); se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: begravelse 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= begravelsesgilde. Han (bydemanden) kommer med Hilsen fra den afdødes Familie, om man vil komme og følge til Gravs. Hele Byen blev indbudt til Henfølgen (dvs. til at deltage i begravelsesfølget), en Del Naboer blev til Kaffe, og kun nærmeste Naboer og Familie blev budt til "spi·sèn", til "ærèl". $Aventoft. Begravelsen kaldtes i gamle Dage og til Dels endnu Ærrel (Arveøl). Gjæsterne bleve nemlig ved Ankomsten beværtede med Æggeøl med Brød i, som de spiste med Skee. NRangstrupH. Traktementet ved Ærvel var ¡vinsop mæ smö å Áka·ch (= »vinsuppe med smør og hvedebrød), senere kold kogt Áskeµ·k (= skinke), hvortil man fik ¡opstuft kanÁtøfèÏè (= opstuvede kartofler) eller ¡töt Áka·ch mæ semp (= tørt hvedebrød med sennep). $Bov. I forrige Tider var der jævnlig "Ærrel", Gjæsterne fulgte med hjem fra Kirken til Middag, spiste Ærter og Flæsk og drak saa tappert, at mangen En blev slæbt hjem fra Selskabet. Feilb.FH.114. Til anden Dags Ærel indbydes kun "Omgangsfolkene", (dvs.) »Skaffer og »Bordpigerne med Paarørende ¨ Man mødte til Middag, og naar der var drukket Kaffe, skiltes man. SJyMSkr.1927.142.
| arvet | arving |
| Sidens top | |