Jysk Ordbog - april

a¡pril

subst. _ (l/Ï K 4.8:) a¡pri¿l/a¡prij¶l (K 2.0) alm. i Nørrejy; a¡príl (K 2.1) NVJy, MVJy, SSamsø, ældre form i KærH (Vends); også (ældre) *abild Mors; a¡preÏ¶/a¡preÏ(·) (K 1.1) alm. i Sønderjy (i ´N og ´V også optegnet med ´i´); a¡pri·Ï $Øsby; også (ældre) a¡príÏ (K 2.1) $Vodder, Rømø; også aÁpreÏ spor. på Sundeved og Als.

= rigsm. somèrhalo¶rèÛ ¨ wa olti Ûè læµst, få de wå·rt gæn· fræ apri¶l te no¡væm¶bèr = sommerhalvåret var altid det længste, for det varede gerne fra april til november. NPBjerreg.ÅOmmers.13. _ (i talrige talemåder og vejrregler, med varianter:) Maa·st Snee aa Abil (for Abril) Ræen, de er Guld vær = marts sne og april regn er guld værd. Schade.107. Apri¶ls Væ· æ Bu·ñèns Gle· (= aprils væde er bondens glæde), for at faa Kornet til at spire. MØJy. De der growr i Må¶st, potter April i hans Å¶st = det der gror i marts, putter april i sin røv (dvs. ødelægger). Vends (Røjkjær.Opt.) Massi mæ hans røø skjæk narrer a drænng ur te æ væk, så kommer april mæ hend pend, hun ska nåk gjæn dæm ind = marts med det røde skæg narrer drengene ud til væggen (dvs. ud at lege), så kommer april med sin pind (dvs. kæp), hun skal nok genne dem ind. Krist.JyA.T.I.83. April er ikke til at stole paa, hver Dag tar den ny Kjole paa. Mols. \ narre/vise (én) a¡pril, løbe/rende a¡pril (el. lign.) = blive narret april [spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy] Gamle og Unge anstrenge deres yderste Evne for at "vise hinanden April"; lykkes Spøgen, saa hilser man den Narrede med Ordene: April! Æ kan vihs min Nar hvor Æ vil! (= jeg kan vise min nar, hvor(hen) jeg vil). Feilb.FH.66. \ (også, i videre betydning:) om narreærinde (jf. Ord&Sag.1989.4ff.). Udtrykket æ blöw vi·st i April¶ (= jeg blev vist april) eller æ rendt April¶ (= jeg rendte april) brugtes hele Aaret rundt, naar man var gaaet forgæves efter noget eller var gaaet efter forkert Besked. Sundeved.

appetit·ost	aprils·nar
Sidens top