ap¡pendiks
appetit·ost| ap¡pendiks | appetit·ost |
subst. _ med sideformen appe¡tik. _ 1.led: avè´/aßè´/abè´ (K 4.3) alm. (dog apè´ som eneste form i NJy og dominerende i Vestjy og SønJy); avèn´ $Tved, sideform spor. i Him; ap´ SSlesv. _ 2.led (trykstærkt): ´tit alm.; også ´tik MØJy, Vest- og Sydjy. _ genus: fem./fk. (K 7.2).
[< rigsmål]
= rigsm. nå wi ¡ar·bèÛèÛ fræ ¡må·r å te ¡aw§tèn, så ¡håÛ· wi èn ¡gu¿ apè¡tit, når wi kåm ¡eñ¶ te è ¡bow¶r = når vi arbejdede fra morgen og til aften, så havde vi en god appetit, når vi kom ind til bordet. Thy. a wa saa terakket, te mi Arem wa lisse styww som Mølvinge, aa ingen Abetik haaj a te nowwe Ting = jeg var så tilrakket, at mine arme var ligeså stive som møllevinger, og ingen appetit havde jeg til nogen ting. Thomaskjær.TLH.25. \ (også, som adj.:) være appe¡tit = have lyst til mad, æde. "a er it appetit i Dau" = jeg er ikke madlysten i dag. *HBrøchner.ca.1810. Ò©¶èn Ér eñtj mjÉst apètit, næ¿ di så¿nt hwa¿ da ska go¿ i plòw¶i = hestene er ikke rigtig livlige (el. ivrige), når de sådan hver dag skal gå for ploven. *$Hellum.
| ap¡pendiks | appetit·ost |
| Sidens top | |