an·sat
an·seelse| an·sat | an·seelse |
verb. _ åj·s Vends; (ældre) ån·s/åñ·s (K 4.4) Him; *aa(·)ns Mors (Schade.); añ·s Sall (F.); å·ns/å·ñs (K 4.4) Thy (F.), Djurs, ældre form i MØJy´S, på Fanø samt i $Darum. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´t alm.; ´et (K 6.1) Samsø (F.), Thy (F.), SVJy; (ptc.) *o¿ñst NingH (MØJy).
[< ældre rigsmål anse (siden erstattet af ænse, jf. ODS.XXVII.1285); jf. også ØMO.]
1) = lægge mærke til, ænse, sanse; huske, tænke på [spredt på Djurs (±NV), spor. i øvrige Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: anske] Viborg´egnen (Gerner.ca.1700). SVJy (Anchersen.ca.1700). Han aanst eet hvans a saa· te ham = han ændsede ikke hvad (jeg sagde til ham). Schade.24. Han kam saasoorentiim han aanst hun ua dæ = han kom saasnart ( egl.: så såre en time) han mærkede at hun var der. Djurs (OCRavn.ca.1828). A anset et te æ Ku sku kal! ¨ te æ ti wå om = jeg regnede ikke med, at koen skulle kælve (allerede), at tiden var omme. SVJy. \ hverken kunne anse eller sanse = være fortumlet, ukoncentreret [spor. i Østjy´M] \ (i ptc.:) anset = regnet for, agtet [spor. afhjemlet] hañ ær itj nowèj o¿ñst = han er ikke regnet for noget. MØJy (F.).
2) = ændre, forbedre, rette på [jf. ODS. ænse 1; spor. i ældre kilder fra Samsø] Hansteen.ca.1825.
| an·sat | an·seelse |
| Sidens top | |