an·krads

an·lagt

ankre

verb. _ (´er K 6.2:) aµkèr/aµ§kèr/aµ·kè (K 1.5, K 1.6) alm.; også åµkèr $Læsø. _ præs.: ´er el. u.end. (K 6.2, K 6.3). _ præt. og ptc.: u.end. $BørglumH; ´t $Læsø, GjernH (MØJy), $Lejrskov; ´et (K 6.1) HundborgH (Thy), $Anholt, GørdingH (SVJy), $Løgumkloster.

[< Ìanker 1; spor. afhjemlet]

= kaste anker. så aµ§krèÛ di uÛèn får a©¶èr kana¿l om æ aw§tèn, få di ku e§t kom eñ¶ får æ ström¶ = så kastede de anker uden for Agger kanal om aftenen, for de kunne ikke komme ind pga. strømmen. Thy (Krist.JyA.V.291).

an·krads	an·lagt
Sidens top