an·kommenankre

an·krads

subst.

[jf. kradse x; spor. i Østjy´M]

_ kun i forb. gøre ¡ankrads (el. lign.) = igangsætte, lægge sig i selen for, sørge for (at noget bliver gjort). Vil do gjö Ankrads for (at skaffe) nogle flere Stole til i Aften. MØJy. snekeren hai lovet å kom å sæt en rui i veniet, men han kam it, a måt te å gjø ankras = snedkeren havde lovet at komme og sætte en rude i vinduet, men han kom ikke, jeg måtte til at gøre ankrads. MØJy.

an·kommenankre
Sidens top