an·give
Ìangle| an·give | Ìangle |
adj. _ 2.sms.led: ´ªji·èn Vends (spor. vsa. ´jijèn); ´®gin NVJy (i ældre kilder også ´ªgi·èn; også ´gi¿èn $Lødderup).
[egl. ptc. af an·give; Vends´V, NVJy (med tilgrænsende sogne af Han); se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet |
= opmærksom, agtpågivende, lydhør, modsat »u·angiven. Han er eet møj angiin = han er temmelig uagtsom el. sanser ikke ret hvad han skal bestille. Schade.26. haj ær så anjien, hvæ·n haj kom¶mer = han er så opmærksom, hvor han end kommer hen (jf. hvor¡henne 1). AEsp.VO. \ hertil: angiven·hed [spor. på Mors] Der æ ingen Angiinheed ve ham te aa pass’ poo = der er ingen agtpågivenhed ved ham, sådan at han passer på. Schade.26.
| an·give | Ìangle |
| Sidens top | |