an·fangerÇang

Se også Çang (adj.), Çange (subst.)

Ìang

adj. _ (i betydning 1:) aµ¶ HornsH (Vends, AEsp.VO.); ((i betydning 2:) *ang alm. (spor. vsa. *angg); også *å(·)ng spor. i Him. _ plur. (i betydning 2): aµ· $Anholt.

[jf. norsk dialekt ang, svensk dialekt ång (= trang, snæver)]

 Næste betydning

1) = finmasket (om fiskegarn) [jf. ØMO.; spor. i Vends, desuden $Anholt; fiskersprog] wo¶èn ær få ang¶ = voddet har for små masker (i henhold til regulativ). AEsp.VO.

 Forrige betydning

2) = trangbrystet, kortåndet (om hest) [spredt i NØJy og MØJy (med tilgrænsende sogne af Fjends og SØJy), spor. i NJy; syn.: £angel, Ìanger, anget] Man siger om en trangbrystet hest, der bliver forpustet og ikke kan få vejret, at den er "angg". Vends.

an·fangerÇang
Sidens top