Ìange

Èange

Se også Ìange (subst.), Èange (subst.), ¢ange (verb.)

Çange

subst. _ med sideformen ang. _ åµ·/å÷µ (K 1.3) alm. i Nørrejy; aµ· Djurs (jf. Kort.nr.3); aµ·/Áaµ(·) (K 1.3) Sønderjy (dog aµ AlsOrdsaml.).

[jf. vestnordisk angi, svensk ånga]

 Næste betydning

1) = kold tåge; damp, em [spredt i MVJy, spor. i øvrige Nørrejy (± NVJy og Sydjy´S)] naar bedstemor slagtede el. bryggede, og der laa en taagedis inde i bryggerset, kaldte hun det ange. Fjends. Ange brugte vi om den lette Taage, der stod ud af Hestens Næsebor ved Vintertid. MØJy.

 Forrige betydning

2) = ubehagelig lugt; dårlig luft [spredt i ØSønJy (±S), på Als og i Angel (jf. Outzen.), spor. i SØJy] der æ saan æn slem Ang i æ Stold = der er sådan en slem lugt i stalden. ØSønJy. En ka ¡mær·k e ¡Aµ· fra e ¡Lích egjømèl e ¡he·le ¡Hús = man kan mærke lugten fra liget igennem hele huset. HostrupD.II.1.17. \ (også) = luftstrøm. dær ær æn ko¿¬ (= kold) aµ· i æ væ¿r (= vejret), naar det er noget køligt, synes at betyde Strømning, Luft. *$Agerskov. *Outzen.

Ìange	Èange
Sidens top