ander·lundeÇAnders

Se også ÇAnders (mn.)

Ìanders

subst. _ oftest optegnet i plur.

[< ÇAnders; spredt i SVJy (med nabosogne i Hards og SØJy)]

= (dæknavn for) bremse, klæg; jf. Brøndegaard.Fauna.I.96). \ (også, samme steder, med karakteriserende forled/adj.:) blind´anders, grøn´anders, lodden´anders, stor´anders.

ander·lundeÇAnders
Sidens top