Ìanden
Èanden´| Ìanden | Èanden´ |
Se også Ìanden (sms.led, num.), Èanden´ (sms.led)
pron. _ med sideformerne nanden, (i forb. under pkt. 1.3 d, 5 og 6) ander. _ a) (n)anden: »kort 1 (med noter); desuden (yngre, rigsmålspåvirket) añèn syd og vest for linjen C_C, nord for linjen D_D (og her ofte optegnet añ·Ç°); former med n´ (opr. overtrukket fra et foranstående en, denÇÌ) dominerer i Vends, Him og på Læsø (nord for linjen A_A), anvendes hyppigt i resten af Nordjy og det meste af Midtjy (nord for linjen B_B), men kun spor. i øvrige JyllÇÇ. _ b) ander: añè(r)/anè(r)/ajè(r) etc. spredt i Midtjy, spor. i øvrige Jyll. _ neutr.: »kort 2 (med noter), jf. også K 4.5; desuden (i betydning 5´6) sammentrukket med efterflg. end (se særformer ndf.). _ plur.: »kort 3 (med noter), jf. også K 1.9, K 4.4, K 6.2; desuden (ved sammentrækning i forb. vi ¡andre, I ¡andre, se pkt. 1.4) wajèr, jajèr alm. i NVJy (±NØ); også wjajèr $Ræhr; wañèr, jañèr Mors; hwa·r Fur. _ genitiv (i substantivisk brug): ´s, ´ès spor. afhjemletÇÈ. _ særformer (fremkommet ved sammentrækning < andet end, jf. kort i pkt. 5.2): a) andet (sideform i SØJy, spor. i MØJy´Ø og ØSønJy´N): añt/ant (K 4.5) alm.; oñt $Hundslund; å·nt FramlevH (MØJy). _ b) anden (sideform i Hards (±N), Fjends, MØJy (±N), spor. i øvrige Midt- og Sydjy): añ· MVJy´Ø, MØJy´SV, SVJy; añ¶èn $Skannerup; å·n MØJy´MØ; (tryksvagt) oçj HadsH (én optegnelse).
\ Ìogså nå·n Frederikshavn´egnen; også najèn ´SV (jf. AEsp.Nordjysk.II.4); Çogså (med mere lukket vokal) *o·n NingH, HadsH, VoerH; spec. å·ñ $Anholt, $Tved, Tunø, $Jelling, NørvangH (Thors.NL.20); Èogså añ· spredt i ´V; også (ældre) å·n ´NV; ¢også an $Vodder; £dog Áa·ñ $Løjt, a·ñ $Aventoft; også *a·n ´SV, spor. i øvrige område; Àdog Á(n)a·ñ ´SV; Îkun flg. optegnelser med tonal accent: Áañèn Sundeved (Langf.), Áañ· HjoldelundSg (Fjolde); spor. også a·ñ, *a·n; {dog ånt $Vorning; også ånt (sj. åñt) Him´Ø, ´V og ´S; }dog å·ñt $Anholt, $Tved, $NSamsø, Tunø, Endelave; Ì°også (med mere lukket vokal) *oñt; ÌÌogså (yngre) añt Thy´M, Sall, Fjends´N; ÌÇdog *ånt fra SVJy (F.); også åñt $Agger; rester af ældre å·nt i ´Ø; ÌÈogså Áa·ñt, *a·nt Angel; Ì¢også a·èr, aç·èr spor. i Vends; også añèr Mors (fx hos Schade.); Ì£også åjèr el. (yngre) a·jèr; ÌÀogså *ajer SønderhaldH (PKnap.1828); også *aj· (jf. K 6.2) Rougsø; ÌÎdog òñè NingH (MØJy; F.), jf. udtalen på NSamsø; også (ældre) *ondèr SDjurs; Ì{også (ældre) añè $SSamsø; Ì}også a·j (jf. K 6.2); Ç°dog Áañèn $Rise; ÇÌmen også brugt i andre forb., jf. betydning 1.1 pkt. a; ÇÇdette i modsætning til Ìanden, som sj. har overtrukket n´, jf.: mi ¡aj·n ¡kuèn æ ¡lës, dèn ¡naj·n wa ¡mÒrk = min kone nr. 2 er lys, den anden (dvs. min tidligere kone) var mørk ($Torsted); ÇÈi Vestjy foretrækkes omskrivning med sin, jf. sidste citat under pkt. 1.3 d samt DF.XXVIII.67ff.
[1631: den nanden (JyStud.113); sideformen ander < gammeldansk annær (nominativ)]
1) = rigsm. (som modsætning til noget nærværende, allerede omtalt el. lign.).
1.1) i alm. no ka do spø§t i dæñ jæn· hå¿ñ o øn·sk i dæñ nå·n, o så ka do sij¶, hwafènjæn¶ do fo mjæst ij¶ (= nu kan du spytte i den ene hånd og ønske i den anden, og så kan du se, hvad for én du får mest i); siges (ironisk) til den, der siger: jeg ville ønske. $Agger. Det skuld’ nu vær’ andt sær, om han ett sjel haaj en Kaag’, han skuld’ ha’ fjetted = det skulle nu være sært andet, om han ikke selv havde en kage, han skulle have fedtet (dvs. om han ikke skulle have melet sin egen kage). Aakj.US.88. dè blew ¡brø©èt let ¡bejè ¡öl te ¡iw¶l iñ te ¡añè ¡tijè = der blev brygget lidt bedre øl til jul end til andre tider (dvs. end ellers). Bjerre. (markedsskik:) veñè ¡jæn¶ haj få¡laµt å èn ¡a·n haj ¡böj¶n, ¡så måt ¡dæ·è ¡enè go ¡eñ¶ i è ¡hañ¶èÏ, ¡eñèn han vå ¡gån¶ ¡fra¶ èt iªgjæn = naar en havde forlangt og en anden havde budt, saa maatte der ingen gaa ind i handelen, før han (dvs. sidstnævnte) var gaaet fra det igen. $Vodder. _ (i adskillige talemåder, fx:) no·n bråwtèr å ¡hå¶r entj, ajèr kløµkèr å skå¶r entj = nogle praler og har intet, andre klynker og skader (dvs. fejler) intet. AarbVends.1933.98. ajæ Ste·r ajæ Skekkær = andre steder, andre skikke. Vends. nÉ¿ mè ¡hø·r açjèr, ka mè ¡hø·r sè si¿l = når man hører andre, kan man høre sig selv (tblive bagtalt). JMJens.Vend.250. (sagt spottende, når fx et barn taler ubestemt om "de andre":) Di ¡andèr _ de¶ èr e ¡Svín ¨ = De andre _ det er svinene. HostrupD.II.1.15. \ (spec.:) tid efter anden, én tid efter en anden (og lign.) = efterhånden [spor. afhjemlet] èn blywè ¡jen¶ ¡daw¶ ¡e¬è eçj èn ¡nå·n = man bliver Dag for Dag ældre. $Gosmer.
1.2) med forskellige bibetydninger.
1.2.1) = helt anderledes. a blywè ¡swa·©è fo ¡hwæ ¡daw¶, a ku ¡træµ ªte, de ¡snå¿è gik dæçj ¡nå·n ªvej = jeg bliver svagere for hver dag; jeg kunne trænge til, at det snart gik den anden vej. $Gosmer. No wa de som om Prejsten bløw en hiel naa’n Mand ¨ sæ venle aa sæ gue = nu var det, som om præsten blev en helt anden (slags) mand, så venlig og så god. NChristians.SN.10. \ (hertil:) det er en (helt) anden historie (el. lign.) se historie 2, Ìher¡om 2, snak x, pibe x.
1.2.2) = helt ny (til erstatning). æ ska ha è ¡nan ¡skjo·rt ªå¿ = Jeg skal have en anden (dvs. en ren) Skjorte paa. $Vodder. do ska ¡æ§ bry dæ ¡om¶, ¡fa· do for ¡añ· be¡ske¿èn = du skal ikke bryde dig om (dvs. interessere dig, blande dig i det), før du får anden besked. $Ål.
1.2.3) = mere, yderligere [jf. betydning 2] ¡hwa ¡añt ¡hå¿r do å få¡tæ·l = hvad har du ellers at berette? $Tvis. (talemåde:) Der hører andet til Ploven (= der kræves mere for at pløje), end at raabe: Hov! (jf. £hov 2.2). Vends (Melsen.1811).
1.2.4) = vigtigere, "værre" [jf. betydning 6] Ær¶ è entj å·ntj; a trowè, de wa jej, dær ha· i bålèn Feµèr = er det ikke andet? jeg troede, det var en, der havde en bullen finger (sagde manden, da han hørte en kone i barselnød). AarbVends.1933.97. hå¶ dot¶ ånd·t å ta dæ te ænd å go å ræ· Kwendfolk hæn? = har du ikke andet at tage dig til end at gå og forskrække kvindfolk. HJens.HDF.22. \ (spec.:) ikke andet med det! = pyt med det! [spor. i SØJy] ABerntsen.SF.30. PAlsted.F.39.
1.2.5) = almindelig, "rigtig". Nær i Fæ·stbu·j war gammel å opslÉt ¨ blÒw haj kas¡sij¶re som æ òòntj utjænt RÉskab = når en fæstebonde var gammel og udslidt, blev han kasseret som et andet (dvs. akkurat som et) udtjent redskab. AEsp.GG.57. da sukked Hæjsten relle lissom et ant Minnesk = da sukkede hesten ligesom et "rigtigt" menneske. Blich.EB.37. (talemåde, med varianter:) Bejldaw aa Kattdaw æ ekj aa liggen we ajer Daw = bejledage og kattedage er ikke at (sammen)ligne med almindelige dage (dvs. de er bedre hhv. værre end andre dage, jf. bejle·dag, katte·dag). Han.
1.2.6) = sidste; næste [jf. betydning 3´4] om ¡åw§tnè blæw æ ¡gæ¿è såt ¡å¶ æ ¡øl, ¡dæm· ¡haj· vi jo fra de ¡añt ªg嵶 vi haj ¡brukèt = om aftenen blev gæren sat til øllet; det (egl. stof´plur.) havde vi jo fra den anden gang (dvs. fra sidst) vi havde brygget. $Vodder. (talemåde:) Den de brinder sÉ jissin, fær å va·r sÉ te Ét a·nt Gång = den der brænder sig én gang, må tage sig i vare en anden gang (dvs. for fremtiden). Hagerup.Angel.176. dèn ¡añèn ¡bøj¶ = den anden by (dvs. den by, vi opholdt os i tidligere). SØJy (DF.III.139).
1.3) som omskrivning.
1.3.1) en anden = fanden; jf. andeme [spor. afhjemlet] ¡no skal i ¡na·n kom ¡ætè dæ! = nu skal en anden (dvs. djævelen, pokker) komme efter dig. JMJens.Vend.173.
1.3.2) noget andet = klø, skænd etc. [spor. afhjemlet] (som hånlig afvisning:) do ka fo¿ nowè añt i stæj for = du kan få nogen klø i stedet for. $Aventoft.
1.3.3) noget andet, som omskrivning for forskellige vulgære udtryk [spor. afhjemlet] wÉl do ¡í nÒj ¡åñt! = vil du ikke skide (dvs. rende og hoppe). $Torsted. do ¡snaskè i ¡maÛ¶èn, lisèm næ¿è ¡swy¿n ¡snaskè i nuÛ ¡oñt = du snasker i maden, ligesom når svin snasker i noget andet (dvs. lort el. affald). $Gosmer. _ (hertil:) "Er du falden igjemmel æ Is?" "Er æ ett jen Ting andt" (= er jeg ikke noget andet? dvs. lad vær at spørge så dumt!), brummede Søren kulderystend (= rystende af kulde). EBertels.H.83.
1.3.4) en anden (en), en ander = jeg (den talende selv, jf. Skautrup.H.II.139); man (dvs. folk i alm. [muligvis i forlængelse af betydning 1.2.5; spredt i Vest-, Syd- og Sønderjy, spor. i øvrige Jyll] nær di stu·r for kaffe å drammer e·j i tÉltje, ma i na·n je¶j see ¨ hæ·n we tyren å ee si melma = når de store får kaffe og drammer inde i teltet (på markedet), må en anden en (dvs. jeg) sidde ¨ henne ved tyrene og æde min melmad. AEsp.VO. (om soldatertjenesten:) de æ wal ¡í ¡wa·r fu ¡ham, eñ de ¡wa fu jÉn ¡ajèr = det er vel ikke værre for ham, end det var for mig. $Torsted. (spøgende, med spil på betydning 1:) de æ e§t så gåt får æn nå·n jæn, nær æn nå·n jæn¶ si kuw·n æ löv¶èn hæn mæ æn nå·n jæn = det er ikke så godt for én (dvs. mig), når vedkommendes (dvs. min) kone er løbet bort med en anden. SVJy.
1.4) (uden bidrag til betydningen:) vi/I ¡andre = vi/ I (vel opr. i pointeret modsætning til jer, hhv. dem), se I´¡andre, vi´¡andre.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = endnu en, en til (med efterfølgende subst.) [videreudvikling < betydning 1.2.3; Ommers, MØJy (±SV, men med tilgrænsende dele af Fjends´Ø), Djurs (± Samsø), spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
¡a¶ èÏ ¡gjæn ¡ha èn ¡nå·n ¡me¬ªmaÛ = jeg vil gerne have en anden Mellemmad (dvs. et Stykke Mad til). HadsH (MØJy; DF.XVII.82). da wi had praated en aahn Tims Ti, saa saah wi Gonat = da vi havde snakket endnu en times tid, så sagde vi godnat. JKattrup.JJS.81. (talemåde:) En aa·en Oer, saa kommer der en aa·en Yvl´Avten (= et nyt år kommer der en ny juleaften), et Svar, som stundom gives Den, hvis Forlangende man enten ikke vil eller ikke kan strax opfylde. Schade.163 (med varianter, i Sønderjy muligvis med omtolkning til "næste år", jf. Ìanden 2.3).
Forrige betydning - Næste betydning
3) om fortidigt tidspunkt.
3.1) = forleden (dag, aften, år etc.).
3.1.1) den anden dag, den anden dags etc. [former med ´s kun i Sønderjy´S] he Dætter war blÒwwen jywt de na·n Da = hans datter var blevet gift forleden dag. AEsp.GG.56. hañ va dæ·è de Áañ·t å·è (= han var der det andet år), d.h. "vor einigen Jahren" (dvs. for nogle år siden). Langf.Sundew.74. den´ahndas, de´ahntårs = forleden Dag, for få År siden. Hagerup.Angel.4. (spec.:) men aen Das Næt, wunner a ved aa høer nue, de knasler = men anden dags nat (= forleden nat) vågner jeg ved at høre noget, der pusler. Thise.LS.I.63.
3.1.2) en anden dag/år [muligvis < hin anden dag el. i den anden dag; spor. i NVJy og Hards´NV] i nå·n o¿r, æ sokèrfå·rtöj strå·ñt = forgangen år, (da) sukkerfartøjet strandede. $Agger. _ jf. sidsten (forb. i nanden).
3.2) = forrige, næstsidste (dag, aften, år etc.) [egl. samme betydning som 3.1 (idet de pågældende dialekter savner opr. udtryk svarende til i forgårs, i »over·går, i »andendag·går, i »for·fjor, i »over·fjor, i »andetårs´i´fjor, jf. Noesgaard.DS.39); muligvis omtolket til num. anden (jf. Ìanden 2); Him (±NV), Midtjy (±NV, ±SØ, men inkl. Samsø), SVJy´NV; se kort]
 | Tæt afhjemlet |
De wa koelt den åen Awten, å de had frowst trej Grader i Go Måns = Det var koldt i Forgårs Aftes, og det havde frosset 3 Grader i Går Morges. Djurs. de va æt sist oer, de va den ajn oer (= i forfyvr) vi hoej søen sølle avl = det var ikke sidste år, det var i forfjor vi havde sådan en sølle avl. Hards. it siist Lørda, men i den aaen ueg = ikke sidste lørdag, men i ugen før. Djurs (kilde fra 1744, jf. AarbRanders.1918.78). _ (spøgende:) De va eet i jas, å heller eet den annen jas, men for en tre jaser sin = det var ikke i aftes og heller ikke i forgårs aftes, men for ca. 3 "aftes"er siden. Hards.
Forrige betydning - Næste betydning
4) andet for = helt anderledes, en helt anden slags [jf. betydning 1.2.1; spredt i Thy´N, spor. i øvrige Nordjy´V samt Midtjy] De er helsen nøj ant fur kjærrest, han hår fåt, ind den tralli, hans bror kam mej = det er ellers en helt anderledes (god) kæreste, han har fået, end den »tralli, hans broder kom med. Thy´S. dæ æ ånt fu gruus i den grav inn do trowr = der er anderledes (meget) grus i den (grus)grav, end du tror. Thy´N. (sagt til hjemvendte fra krigen 1848´50:) I tykkes nok, te I haad undt, men de wa aant faa stræng = I synes nok, at I havde det ondt, men det var helt anderledes strengt (i krigen 1813). Ommers (Jylland.1891.212).
Forrige betydning - Næste betydning
5) ikke anden end (el. lign.).
5.1) ikke anden/ander ... end (med et substantiv indsat) = rigsm. (evt. med bibetydning, jf. pkt. 1.2) [jf. Dialektstudier.II.235; spor. i Nørrejy] Han haaj nok et’ ajer Baer ind Pig’er = han havde nok ikke andre børn end piger (dvs. kun døtre). Bundgaard.BGM.8. (talemåde:) en ska væ gu¶è ve dyw¶èrèn, di hå¿r it añè guÛ in minèskèrèn = man skal være god ved dyrene; de har ingen anden gud end menneskene. MØJy. (med anden nægtelse:) han vil aalle / blyw hans Mue / ant end gue = han ville aldrig blive andet end (dvs. altid blive ved at være) god over for sin moder. Aakj.MM.45.
5.2) (stof´neutr., i substantivisk anvendelse:) ikke andet end/som; ikke andet/anden = kun, udelukkende, bare (med flydende overgang til betydning 6) [Nørrejy nord for en linje Ringkøbing_Kolding, spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: kun, uden x (forb. ikke uden)]
 | Tæt afhjemlet |
de è ¡æ§ ¡añ· ¡fi·sªløj¶ (= det er kun fiselunkent), om kaffe. $Kragelund. Æ ¡ve¶r ¡í ¡andtsom, va æ ha hø få¡tæ·l (få¡to¶ld) = Jeg ved ikke andet, end hvad jeg har hørt fortælle (fortalt). HostrupD.II.4.120. wi kè et spes muñ¶èn åñ·t èn te èÛ kes = vi (molboer) kan ikke spidse munden andet end til et kys (og altså ikke udtale rundede vokaler, fx ø i kys). $Tved. èn ka ¡í ¡åñt èñ ha ¡uñt ¡a ham = man kan ikke andet end (dvs. ikke undgå at) have ondt af ham. $Torsted. _ (spec.:) de æ eñt ¡å·ñt i ¡ko¿¬t i ªda = det er ikke andet end koldt i Dag, dvs. det er sandelig koldt i Dag. $NSamsø.
6) (som præp. el. konj.:) andet end/som, andet, anden [jf. ØMO. (anden 10.3´4), norsk dialekt anna]
6.1) = undtagen, bortset fra; medmindre, uden at [spredt afhjemlet] æ Peng forswand for æ sølle Stoder, og ett en Kjeft, and æ Kjælling, kund ved, huor de war bløuen aa = pengene forsvandt for den sølle stodder, og ikke en kæft bortset fra kællingen (dvs. hans kone) kunne vide, hvor de var blevet af. Aakj.P.53. æ ¡fæk æn ¡grom¶ ¡kåst ¡añt såm åm ¡månèr = jeg fik en grum (god) Kost undtagen om Morgenen. $Vodder. å de gjik i de hièlè te lisåm we¶ èn bòjèl, åñt eñ dæ blÒw ej§t spel·t å dåñ·st = og det gik i det hele til (ved begravelsesgildet) som ved et bryllup, andet end (= bortset fra) at der ikke blev spillet og danset. Kvolsgaard.L.161. hañ kå et go¿ åñ· wi ska daj· ham = han kan ikke gå, uden at vi skal støtte ham. $Tved. di wa æ§ stuè degoµ¶ añt æñ di fek æ bap = de (dvs. drengene) var ikke store dengang ¨ førend de fik bappen (= piben). $Jelling. _ (hertil også, med plur.:) ålld æ folk dåånt i æ kjærk ander som a = alle folk dånede i kirken (ved præstens voldsomme ord) bortset fra mig. Krist.M.I.103.
6.2) = men; tværtimod [spor. afhjemlet, fortrinsvis i ældre kilder] han dyer sæ it, andsom han ska tæ mærkind = han kan ikke nære sig, men skal (absolut) til marked. SønJy. Ja´a, det har været en »Hjappe alle hendes Dage, ingen Ting har hun kunnet tie (med), andt hun har (= tværtimod har hun) sagt aldt det, hun vidste. Hards (Krist.JyF.V.384). næ¿r aÛ ¡klåkèn ¡hon war ¡ni¿ hæ¬è ¡ti¿, ¡så war èÛ ¡etè èn ¡menèsk po gå·Ûèn, ¡å·ñt ¡så war di ¡å¬· ¡samèl i ¡s浶 = når klokken var ni´ti, så var der ikke et menneske på gaden, nej så var de allesammen i seng (selv nytårsaften). $Anholt. (talemåde:) no se¿èr a e·n teµ¶ ò·ñtj èn skjÉ frå = nu siger jeg ingen Ting andet end (dvs. men) skærer fra, dvs. nu har jeg ikke kjendt Mage! $Børglum.
6.3) i forvredne syntaktiske forb., der vanskeligt kan oversættes direkte [spor. afhjemlet] hañ blöw ¡dömt, få dæ è ¡it ªto ¡me·nèµè ªom añt hañ hæ ¡gø·r èt = han blev dømt, for der er ikke to meninger om andet end (dvs. ingen tvivl om), at han har gjort det. $Øsby. a æ ¡æ§ ¡sekè ¡o¿ ¡dæm vi ¡sy¬§tè ¡añ· de æ ¡a¿siè = jeg er ikke sikker på, dem (dvs. de agurker) vi sylter, andet end det er asier (dvs. det er ikke utænkeligt, at det i virkeligheden er asier). $Give.
| Ìanden | Èanden´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}