andvorde
an¡dægtig| andvorde | an¡dægtig |
adj. _ 1.sms.led: å(·)n´ alm. (på Als formentlig med tonal acc.2); *a·n´ Bjerre, sideform i Østjy; Áa·ñ´ Sundeved; også *a·n´ Als; også *åj´ spor. i Nordjy. _ 2.sms.led: samme udtale som ptc. af »æde x.
[af uvis opr.; folkeetymologisk opfattet som ande´ el. ånde´, jf. ØMO. ånde·ædt; NVJy (± Thy´S), Han´V, Bjerre, Sundeved og Als, spor. i øvrige Nørrejy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= overmæt; forspist. Er du saa aaenædt, at du ikke kan spise et Stykke Kage? Thy. han wa (lidt) anædt ow ål de gue mad (= af al den gode mad). Bjerre. Vi bløw så åndædt i Sul, te vi gad ejk si ed mier = vi blev så forspiste i sul (dvs. flæsk), at vi ikke gad se det mere. Han. Æ ka hovs, te vi ve Trinmajs kebuts fæk så månne gevørzkache, te vi bløv hielt åenæt i em = jeg kan huske, at vi ved Trine Maries fødselsdag fik så mange krydderkager, at vi blev helt forspiste i dem. HAlsinger. (JyTid. 25/11 1956).
| andvorde | an¡dægtig |
| Sidens top | |