a·mindelse
Ìamme| a·mindelse | Ìamme |
verb. _ amèl _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt.: amlèt Midtjy; amèlt Him; amè¬ SVJy.
[jf. norsk dialekt og islandsk amla (= arbejde uden fremgang), samt ØMO. amle II.1; spor. i Nørrejy (± NVJy og Sall); forældet; syn.: famle 2, æmle x]
= tale i vildelse; tale i søvne; vrøvle. om syge Mennesker siges der, at de amler _ i Vildelse. SØJy. han ævelt aa han amelt uden aa ved hva han saae = han ævlede og han amlede uden at vide, hvad han sagde. Him.
| a·mindelse | Ìamme |
| Sidens top | |