amdam
amdams·kage| amdam | amdams·kage |
subst.
[< amdam 1; spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy; forældet; syn.: fløjls·grød, patetmels·grød, stivelses·grød]
= grød lavet af kartoffelmel. Jens Svingborres Dreng kam fraa Mads Tamsens, faade han skul ha Grøe jen aa tyw Gaangh om Ugen aa tit Amdamsgrøe, de wa de lie we e. Di fæk saa aa sæjj oller fast Føe = Jens Svingborgs dreng kom fra (tjenesten hos) Mads Thomsen, fordi han skulle have grød en og tyve gange om ugen og tit amdamsgrød, det var det lede ved det; de fik så at sige aldrig fast føde. Thise.LS.I.8. (talemåde:) "de è mæ li· møÛ¶ hwekèt", sø· dr浶èn, "æñtèn a ska ha amdamsgrø¿Û helè ho©¶, næ¿è ba·rè a sje϶ må bestæm èt" = det er mig lige meget hvilket, sagde drengen, enten jeg skal have amdamsgrød eller hug, når bare jeg selv må bestemme det. $Hundslund. \ (spøgende:) falde i ¡amdams·grød = falde i staver, i tanker; blive åndsfraværende (jf. amdam 3). *Krist.Ordspr.4.
| amdam | amdams·kage |
| Sidens top | |