ambra·træ
amdams·grød| ambra·træ | amdams·grød |
subst. _ ¡am®dam VendsÌ, $Læsø; ¡am·ªdam, ¡am·®dam VestjyÇ, $Havbro, HellumH (Him; Lyngby.Opt.), SØJy´S; ¡amªdam¶ $Vorning, SDjurs, NSamsø, MØJy; ¡amªdam SSamsø; ¡am(·)ªdam(¶) Bjerre; ¡am·dam/Áamdam (K 1.9) SønJyÈ; ¡å·mdom $Fjolde; også *andam (i betydning 3, ved påvirkning fra an·dagt) spor. i Østjy´M. _ genus: stof´neutr.
\ Ìdog ¡am·dam $Børglum, $Tolstrup; Çofte uden bitryk; med yderligere svækket 2.led: ¡am·dèm $Vejrum, sideform i Sall og SVJy; Èdog am·dom $Vodder.
[< fransk amidon (via middelnedertysk amedom, nedertysk amedam, ældre dansk am(e)dam, amedom)]
1) = (hjemmelavet) kartoffelmel (bl.a. anvendt til stivelse); i enkelte kilder kun om kartoffelmassen under fremstillingen og ikke om det færdige produkt [spredt i Vends og Midtjy, spor. i øvrige Nørrejy] I ældre Tid gik Landsbyens Befolkning sammen om Efteraaret og hjalp hverandre med at rive Kartofler til Am·dam. Omkring Brønden stod Karrene, og rundt om disse sad "Riverne" hver med sit Rivejern ¨ Den graa, tunge Masse blev daglig rørt op i rent Vand og skummet, indtil den var befriet for Urenheder, derefter skaaret i Stykker, som tørredes og blegedes paa Lagener, udbredt paa Jorden eller paa Vognfjæl. Naar det hele var soltørret og bleget, blev Stykkernes Underside skrabt rene for de Sandpartikler, der havde bundfældet sig i Karrene, derpaa slaaet i mindre Stykker, som findeltes med »Manglerulle og »Manglebræt, og Am·dammen var forvandlet til Stywelsmi¶el (= kartoffelmel). $Havbro (jf. også ØH.1942.135). Faster bagte ¨ Ta·rkreng·ler af Bygmel (jf. tør·kringle). Hun tog 10 Æg, der blev piskede, en Skefuld tykke Fløde til hvert Æg, en Haandfuld Am·dam ¨ og nok saa meget Bygmel. HPHansen.GF.I.115. Amdom brugtes ogsaa omsluttet af en tynd linned Klud som Pudder til hudløse Steder, især paa Smaabørn. Raunkj.VH.54. \ også kaldt: amdam(s)·mel [spor. i Vends]
Forrige betydning - Næste betydning
2) = stivelse (oftest lavet af kartoffelmel) [SønJy (± Vadehavsøerne), desuden $Fjolde, spredt i Nordjy og SVJy, spor. i øvrige Jyll; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Schade.26. Kravetøj og Skørter de blöw sæt i Áamdam (= det blev sat i amdam). Als. Høiklædet (= del af hovedtøj) (skulle) gnides ganske jævnt ind med den meget stive Amdam og saa stryges. ØSønJy (AarbTurist.1930.246). Man købte amdam i pakker hos købmændene, det var ¨ vist risstivelse. Senere brugte man kartoffelmel ¨ men ikke til det (tøj), der skulle blive helt stift. $Torsted. \ (hertil, som verb.:) amdamme = stive. *Åbenrå (DF.XVI.54).
3) (overført:) falde i ¡amdam = falde i staver, i tanker; blive åndsfraværende [MØJy, SØJy og SønJy (± Vadehavsøerne), spredt i øvrige Midt- og Sydjy (± Samsø og Fanø), spor. i Nordjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
DievÉ bløw Maahleren gromme atawen aa fehl hielt i Amdam. Ekki et Kvapp han ku mie den Awten = derved blev maleren ganske perpleks og faldt helt i staver; ikke et kvæk kunne han (sige) mere den aften. PJæger.G.20. Han sad å fallt i Andam, så jaw¶ed a te å kom trej Drammer i hans Kaffepons = han sad og faldt i Tanker, så skyndte jeg mig at hælde tre Snapse i hans Kaffepunsch. Djurs. \ (spec.:) (gå) i ¡amdam = i stå, i kludder, i ét rod [spredt på Samsø] ¡de¶ æ goènt ¡ri¶ènt i ¡amªdam = det er gået helt i fisk. $SSamsø.
| ambra·træ | amdams·grød |
| Sidens top | |