ambolt
am¡bras| ambolt | am¡bras |
subst. _ med sideformerne ambram, ambret, amber(t). _ udtale »kort (med noter), jf. også K 6.2; overalt også (yngre) am(·)bra, am¶bra
\ Ìogså am¶èr Vends (AEsp.Nordjysk.I.245); også ambrow $Læsø; spor. også amram; Çspor. også ambrom; Èdog ambèr $Haverslev; ¢dog uden stød am(·)bè ´SØ (spor. vsa. am(b)ram); også am§pèrt spor. i MVJy´S.
[< middelalderlatin abrotanum, ambrotonum (forvansket under påvirkning af (opr. arabisk) ambra (= vellugtende stof), motiveret af plantens vellugtende blade, jf. ODS.I.514); jf. svensk dialekt ambrett; Nørrejy, spor. i Sønderjy nord for rigsgrænsen; syn.: averod]
= rigsm. (plantenavn); jf. JLange.ODP.I.130ff. ta no ambra, kom de på portwijn, læ de sto å træ·k i tre¶j uger, sitj de å rÒr de uk i æ puj hånning; de er gåt få hwòst = tag noget ambra, kom det på portvin, lad det stå i tre uger, si det og rør det ud i et pund honning; det er godt for hoste. AEsp.VO. fordi den var saa vellugtende blev Amber brugt til at lægge ned imellem Kisteklæderne i de store Kister, hvor Stadstøjet blev opbevaret. SVJy. Lidt Ambra og et Balsamblad brugte de gamle Koner til at lægge oven paa Lommetørklædet paa Salmebogen, naar de skulde i Kirke. AarbAarh.1939.47. Endnu i forrige århundrede var det på landet skik, at konerne havde en lille kost ambra eller en anden "lugteurt" med sig, når de gik i kirke. Den gjorde samme nytte som "hovedvandsæg". DVP.II.654. \ hertil flg. sms.: ambra·dråber, ambra·urt. *FolkLægem.I.10. *FolkLægem.III.8. \ (muligvis også) = (planten) gråbynke; jf. JLange.ODP.I.137. *AEsp.VO.
| ambolt | am¡bras |
| Sidens top | |
}){kind=link}