alunal¡verden

alune

verb. _ (l/Ï K 4.8:) alèn _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; (ptc.:) alènt Hards; alèñ NHorneH (F.).

[spor. afhjemlet, undt. i Nordjy]

= garve med alun. få a èn ¡skeñ¶ ka ¡h嬷 sæ, så ska èn ¡alènès = for at et skind kan holde sig, så skal det alunes. $Ål. Kvinderne har gået med Fåreskinds Underskørter ¨ Skindet havde de selv, og det kostede ikke ret meget at få disse "al·nt". HPHansen.Opt.

alunal¡verden
Sidens top