Jysk Ordbog

alte

adv. _ åtè alm. (også skrevet *ådde, *otte, *åtter mv.); Áåtè $Rise, $Løjt, sideform $Felsted og Als; å§tè RibeH (Lyngby.Opt.), $Vodder; også å¬tè $Fjolde; *atte Ribe (TerpagerÌ.ca.1700), sideform VisH (F.); *ætte, *ette NordbySg (Fanø).

[< middelnedertysk alto, nordfrisisk alte, alta; jf. tysk allzu; Fanø, Sønderjy (±NØ, ± Vadehavsøerne); se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: £a]

Tæt afhjemlet

= alt for, lidt for; lovlig; temmelig. e brø· blöw ¡bæst væn e råw Áitj vå Áåtè fi·n ªmå·¬ = brødet blev bedst, når rugen ikke var alt for fint malet. $Rise. a ¡kafè vå ¡gåt ¡varm, dæñ vå ba¬ ¡å¬tè ªvarm = kaffen var godt varm, den var næsten for varm (jf. bald 2). $Fjolde. Javver itt, det kømmer åtte tidle, / en må sukk’ og sørre øver en Ven = jag ikke, det kommer tidligt nok, at man må sukke og sørge over en ven. MartinNHansen.VA.37. det er ete kold = det er temmelig koldt. Fanø.

alt(´)	altenburger
Sidens top