al·ene
al·eneste| al·ene | al·eneste |
adv. _ 1.sms.led: i alm. samme udtale som plur. af »¢al; også skrevet *al´ spor. i Østjy.
[< £al(´)]
1) = alene, i ensomhed. Du fenter lissom Himlens Fowll / olljennest fo di Føø = du jagter ligesom himlens fugle i ensomhed efter din føde. *Noe´Nygård.T.30. *MØJy.
2) = kun, udelukkende [spor. i NØJy, MØJy, Hards og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder] (om datter, der er blevet syg i sin plads:) derfor tog vi hende hjem i Foraaret, skønt it aljennest for det (= skønt ikke alene derfor), vi længtes ogsaa efter hende. KSkytte.DE.116. de wè no ham beskekèt te han sku fal fræ¿ møt i hans bæjst o¿è, aljænèst fæm¶ å tråje o¿è = det var nu ham beskikket, at han skulle falde fra (dvs. dø) midt i sine bedste år, kun 35 år (gammel). MØJy.
| al·ene | al·eneste |
| Sidens top | |