aldret
Alek¡sander| aldret | Alek¡sander |
adv. _ udtale »kort (med noter), jf. også K 1.9, K 4.6, K 6.2.
\ Ìogså o¬è, oÏè HadsH; også o¬è Samsø; Çkun i de ældste kilder (til ca. 1850); Èspor. også o¬è(r)
[ca. 1350: older, alder (DgL.II.402)]
1) = ikke nogensinde. Når kartoffeltyskerne kørte til Viborg (tungt lastet) med kartofler, sagde hjulene: vi kommer ålder derop, vi kommer ålder derop! for de var ikke blevet smurt. ¨ (men) når kartoflerne var solgte ¨ gik det rask hjemad, mens hjulene sagde: nu går ’et godt igen, nu går ’et godt igen! DSt.1906.4 (og tilsvarende i andre kilder). _ (i talrige talemåder, fx:) Kjærèstgång er ålder for lång, om de så er 10 Mil i Mørk = kærestegang er aldrig for lang, om det så er 10 mil i mørke. ØSønJy. En ska åller sej åller uden te å bid si ejen Nies aw = man skal aldrig sige aldrig, undtagen til at bide sin egen næse af. AarbHards.1930.130. Dæ kommer aaller den Skaa·e te e Land, de æ ju noen te Gavn = der kommer aldrig den skade til landet, (uden) det jo er nogen til gavn. Schade.131. En ka aaller næmmer faasnak sæ end mæ æ Mund = man kan aldrig nemmere forsnakke sig (dvs. tale over sig) end med munden. Ditlevsen.DaOThy.45.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = slet ikke, ikke en eneste, ikke en smule (som forstærkende nægtelse). do sto¿è så fræmèt, såm de kam dæj å¬è ve = du står så fremmed (jf. fremmed 1 slutn.), som om det overhovedet ikke kom dig ved. $Lejrskov. Han ga ham en Prejken _ den koster jo ett _/ men hejsen så hjalp han ham åller en Bett = han gav ham en prædiken, den koster jo ikke; men ellers så hjalp han ham aldrig en bitte (jf. Ìbitte 2). JSøborg.B.24. "har han mange Høns?" _ "nej hañ ¡hå¿è ¡å¬è ¡jæn¶" (= ikke en eneste). EJensen.Houlbj.B.83. De ka a åler mi·r, æn a ka pre·k (= det kan jeg aldrig mere end, dvs. ligeså lidt som jeg kan prædike; siges) Naar noget anses for ganske umuligt. AarbVends.1935.132. \ (spec.:) aldrig vare = næsten ingen tid tage [spor. i NJy] Uw i Marken stak Pigen op, å Kò¶li lÉÉst å tjyjjer, å de wò·r òller, ien FÒrring ku bjÒ·j å ròk hjæm¶ætter = ude i marken forkede pigen op, og karlen læssede (= lagde læsset) og kørte, og det tog næsten ingen tid, inden føringen (dvs. læsset) kunne begynde at rokke hjemefter. AEsp.GG.18. \ faste forb.: (ikke) ... for ¡aldrig det = ikke under nogen omstændigheder [spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll] A tøkes it, te a ku onvæ ham no _ nej eki for åle de = jeg syntes ikke, at jeg kunne undvære ham nu, nej ikke for alt i verden. MØJy (Jyden.II.35). _ (hertil:) Æ vild ¡í ¡gø·èr èt, ¡í får ¡oldè dænd ¡De¶l = Jeg vilde ikke gøre det, ikke under nogen Betingelse. HostrupD.II.1.183. _ aldrig af stedet = d.s. [spor. afhjemlet] ingen kan lide (= stole) paa den anden i den Slags Sager (dvs. kærlighedsforhold) _ nej aalle aa æ Stej! Aakj.VF.242.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = ikke ret, ikke særlig [spredt i SVJy og SønJy, spor. i Midtjy og SØJy] de æ a¬è ¡læµ siñt hañ hæ ¡væt hæ = det er ikke ret længe siden, han har været her. $Bov. Æ ¡Gul·rör¶ ær ¡aldè ¡sto·r ind¡no = Gulerødderne er ikke ret store endnu. HostrupD.II.1.10. hañ va ¡a¬è möjè ÁgamÏè som vi Áañè = han var ikke ret meget ældre end vi andre. $Øsby.
Forrige betydning - Næste betydning
4) som del af dobbelt nægtelse, fx aldrig ikke, aldrig ingen [SSlesv, spredt i ØSønJy´S og på Als; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
¡ha·r æ dåch å¬èrek kåmèn åa dæñ ¡heæ ¡vær·dn = var jeg dog aldrig (egl.: aldrig ikke) kommen på denne Verden (= til Verden). $Fjolde. (talemåde:) SjÉl ha hær olr ingen Li·g (= det selv at have, dvs. eje, har ingen lige), sagde Konen, hun gav den lånte Kjedel tilbage og hængte sin ny Spand over Ilden, så den brændte op. Hagerup.Angel.177.
5) aldrig så ... (med indrømmende betydning). ¡spel· de ¡kuñ· hañ, åm hañ håÛ ¡fåt ¡å¬è så manè ¡kafèªpån¶sè = spille, det kunne han, om han havde fået aldrig så mange kaffepuncher. Bjerre. olle så sor bløv e fad tømmed, far en bløv føldt ijen i en javhast = aldrig så såre blev fadet tømt, før det blev fyldt igen i en gevaldig fart. AarbThisted.1946.382. _ (i talrige talemåder, fx:) Gul¶ ær ålèr så rø¶, de ma jo spre·µ få Brøj¶ = guld er aldrig så rødt, det må jo springe for brød. AarbVends.1935.127. dær è å¬è nåwè sæ slem¶, de è jo gåt få nåwè = der er aldrig noget så slemt, (uden) det jo er godt for noget. $Lejrskov. Der er aaller saa gael en Gant, der æ i nøj Aller iblandt = der er aldrig så gal en spøg, (uden) der jo er noget alvor i den (jf. Çjo 2). Schade.26.
| aldret | Alek¡sander |
| Sidens top | |
}){kind=link}