aldresaldrig

aldret

adj. _ (l/¬ K 4.6:) å¬(è)rè/ò¬(è)rè/a¬(è)rè (med samme vokal som i »Ìalder) alm.; *´ed Mors (Schade.); ´èt MØJy, SØJy.

[jf. gammeldansk full aldræth (= fuldvoksen) (DgL.VIII.249, 272); jf. vestnordisk aldraÛr, gammelsvensk aldrugher (= gammel); Vestjy, MØJy (±NØ, ±SV), Djurs´S, spredt i øvrige Østjy´N og ´M, spor. i SØJy og SønJy; se kort; syn.: for¡aldret]

Tæt afhjemlet
Spredt afhjemlet

= aldrende; ældet. læ ¡væ· haçj æ ¡å¬èrèt _ haçj ¡gjæ¿è hans ¡sko¶ (= lad være han er aldrende, han går sit skår, jf. skår x), dvs. selv om han er aldrende, tager han sin Tørn. $Gosmer. Vi er bløwen nøj aaldre ¨ og wor Øwn ka’ ett wal skimm’ æ Dar’ = vi er blevet lidt gamle, og vore øjne kan knap nok skimte døren. Aakj.RS.117.

aldresaldrig
Sidens top