ak¡kord
akku¡rat| ak¡kord | akku¡rat |
verb. _ 1.led: ako´, akå´ (analogt med ak¡kord), akè´ _ 2.led: (»´¡ere:) ´¡di¿èr/´¡de·è etc.
[< fransk accorder, via rigsmål]
1) = træffe aftale (om arbejdsløn, pris etc.); blive enige (om noget) [spredt i Nørrejy; spor. i SønJy] Huset var for lille og gammelt, saa jeg akodered med ham om at bygge et nyt i Sommeren. Mors. han betalte skipperen den tønde guld, de var akkorderede om. Fjends (Krist.JyF.V.186). \ (spec.) = forliges. *$Børglum.
2) = ordne; magte, styre [spor. i SØJy og SønJy] Til at borde (= forestå opstilling af borde og stole) ved Bryllupper havde man gerne en gammel Mand, der kunde ako¡de·è (= ordne) lidt. $Vodder. han hår un¶d ve¶ u agedi¶er æn = han har ondt ved at styre den (fx. en Hest). SønJy.
| ak¡kord | akku¡rat |
| Sidens top | |