a·kendt
akkelig| a·kendt | akkelig |
verb. _ Áa·k _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1), alle former formentlig med acc.2 (K 1.9).
[jf. norsk dialekt akka, svensk dialekt aka; ØSønJy´MØ og Als; se kort; barnesprog; syn.: ¢a, asse]
 |  Tæt afhjemlet |
= have afføring. E dreng hæ akke i e bovs = drengen har gjort i bukserne. Als. Bedstefar sagde, at Jerusalems Skomager kom og "akke aa æ Plov" (= sked på ploven) når den ikke var i Hus til Jul. Sundeved. (talemåde:) Det er Skidt, og det er Dej, sa’ e Kune, da hade e Barn akket i e Bagtrov (= skidt i bagetruget). Sundeved (Kok.Ordsp.103). \ (hertil:) akke·sted. man sagde f. E. om en Hund, den haj sit akstaj, dvs. et bestemt Sted, hvor den forrettede sin Nødtørft. *Sundeved.
| a·kendt | akkelig |
| Sidens top | |