ake¡lejeakke

a·kendt

adj. _ el. (med anden trykfordeling) a¡kendt. _ med sideformerne på·kendt, på·kende. _ 1.sms.led: ¡å´ , ®å´, ®a´ MØJy; ¡å·´ SSamsø; *¡o´ Hards´VÌ; ¡o·´ SVJy´N; *å´ Sønderjy (Outzen.). _ 2.sms.led: udtales i alm. som ptc. af »Èkende; også (og hyppigst) ´ªkiñ· Hards´V, SVJy´N.

[1.sms.led < gammeldansk *of´, af´ (= meget), jf. £a, men enten afkortet (og evt. tryksvækket) el. omtolket > på x (således allerede i ældre dansk, jf. ODS.XVI.305f.); 2.sms.led også (i forb. lade a·kendt, jf. pkt. 2) omtolket til inf. af verb. Èkende (forb. lade på·kende)]

1) være/blive akendt = let at se, mærke (etc.) [spor. i MØjy (inkl. SSamsø), desuden (iflg. Outzen.) Sønderjy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: Èkende 6 (forb. være/blive kendt)] De er aakend = det ser man tydeligt, det er kiendeligt. Outzen. de è tyÛÏè å¡kjæ¿n, huè do hå spi¬¶t = det er tydeligt at se, hvor du har spildt. $Hundslund. ka du slò¿ i bo¿rèt, sò¿n dÉ blywèr ¡åkÉ¿ñ = kan du slå i bordet, så det bliver at se (som mærker)? MØJy (F.II.141).

 

2) lade (noget) akendt/påkende = lade komme til syne, lade sig mærke med [spor. i Hards´V og SVJy´N; fortrinsvis i ældre kilder] Hun vel et wal læ okind = (hun vil) ikke være ved (at ¨). JKamp.Opt. han lær ed et o·kiñ· = (han lader sig ikke) mærke med (noget). SVJy.

ake¡lejeakke
Sidens top