ahorn
Çajle| ahorn | Çajle |
Se også Çajle (verb.)
subst. _ med sideformerne ajling, alje. _ udtale »kort (med noter). _ genus: fk. el. stof´neutr. alm.; fem. 3KønsOmr (K 7.2); stof´plur. $Vroue, $Jelling.
\ Ìspor. også *alje; spor. (ældre) ò·l (jf. note 2); Çogså (ældre) *a·l, *ahl spor. øst for linjen A_A; disse former er vel (sammen med de vendsysselske ò´former fra note 1 og sideformen å·l i Him´SV) rester af en mere udbredt østjysk udtale å·l, ò·l, jf. Çajle; også (yngre) ali, *alje spor. øst for linjen B_B; Èdog *ale Sall (AnonymÌ£.ca.1840); også (ældre) ærèl $Rømø; ¢også optegnet o·l; også (yngre) aÛèÏ spor. i SØJy´N; £dog erÏ, edÏ $Fjolde; også (ældre) æjèl spor. syd for linjen C_C.
[ca. 1685: ajil (SprKult.X.49); formen med æ´ muligvis påvirket af nedertysk edel, eiel (jf. Mensing.Wb.I.43), frisisk æel; formen ajèl synes flere steder indlånt < rigsmål]
1) = urin fra kreaturer (anvendt til gødning) [syn.: ajle·vand, øddel x] Ajel kaldesz, for höflighedsz skyld, det Vand, som Fæet lader fra sig. SVJy (Tøxen.1698). der war entj mø¶j alli i gammel da÷w, få tjy¶n fæk entj ruwwe = der var ikke meget ajle i gamle dage, for køerne fik ikke roer. AEsp.VO. vi kørte jo en hel Masse tør Mor ind til Båsgrobene om Sommeren (jf. mor x) _ ¡de ¡trå§t jo è ¡ajèÏ (= det trak jo ajlen). $Vodder.
2) = »blodpis (sygdom hos kreaturer) [spor. i ældre kilder] Af Skovlyng faaes Ahlen (Blodpis), derfor (= imod det) gives et Skud Krudt i Eddike. SVJy (Begtr.Jyll.I.142). HCLyngbye.FQ.565.
| ahorn | Çajle |
| Sidens top | |
}){kind=link}