age·mand
a¡gent| age·mand | a¡gent |
Se også Çage (verb., ptc.), agern (subst.)
subst. _ med sideformen agende. _ (©/ch K 4.2; »Ç´en:) å·©èñ/a·©èn/a·chèñ/Áa·chiñ (med samme vokal som i »Çage) alm.; a·©i NØVends (K 7.2), Samsø. _ genus: neutr. _ afvigende bf.: a·©èñtj $Børglum. _ plur.: ´èr Vends.
[1631: agen (Vider.II.571); opr. vbs. < Çage; NJy, Thy´N og Him´NØ, spredt i øvrige Him, i Hards (±N) og Sønderjy´SØ (± Als), spor. i øvrige Jyll; se kort; syn.: ag 1, agelse]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
1) = kørelejlighed; køretur. haj spur, om haj kun få agi, å så fæk a ham op å ag; de var knap så tjisomt å tjyr, næ dæ var nouen å snak mæ = han spurgte, om han kunne få kørelejlighed, og så fik jeg ham op at køre; det var knap så kedeligt at køre, når der var nogen at snakke med. Vends. Deæ kam æ te agind’ med en Fuamånd te Flensborre og tov i de sam’ Kaatier som han = dér kom jeg op at køre med en vognmand til Flensborg og tog i det samme kvarter som ham (dvs. indkvarterede mig sammesteds). Als (SJyMSkr.1933´34.12). vi va ¡hæn å bæj Áa·chiñ = vi var henne at bede Agende, dvs. om Lov til at køre med. Sundeved. (talemåde, med varianter:) Et ringe Agende er altid beder som et storhjarted Gående = det er bedre at køre under ringe forhold end at gå storhjertet, dvs. hovmodigt. Kok.Ordspr.74.
2) = vejforhold. et godt Agende = et godt Vognføre (dvs. godt føre at køre i). *Hagerup.Angel.2. *F.
| age·mand | a¡gent |
| Sidens top | |