Ìage
age·ask| Ìage | age·ask |
Se også Ìage (subst.)
verb. _ udtale »kort 1 (med note), jf. K 1.9. _ præs. (ældre former): »kort 2 (med note); overalt også (yngre) ´er (K 6.2). _ præt. og ptc. (ældre former): »kort 3 hhv. »kort 4 (med noter), jf. også K 1.1, K 1.9; (spredt flg. ældre præt.former:) o¿© Midtjy; o¿ch spor. i VSønJy; overalt også (yngre) ede´bøjning (å·©è, a·©èt, Áa·chèt etc., jf. K 6.1).
\ Ìdog a·© $Mandø; også (ældre) å·ch Tyrstrup; Çspec. plur. a·chè $Fjolde; Èogså a©t spor. i Vends´S; ¢også a©·t $Lild; £også å·©t $Houlbjerg; Àogså uèch spor. i Fjolde, Angel´S; Îpå Als synes te´bøjning Áa·cht hhv. a·cht tidligt at have udkonkurreret den stærke bøjning o·ch hhv. ochèn; {også a©t Mols (Lyngby.Opt.); }også a©¶èn BøllingH (Lyngby.Opt.); Ì°også a©¶èn RibeH (Lyngby.Opt.); ÌÌspor. vsa. acht i ´N.
[fortrinsvis i ældre kilder (idet ordet tidligt er blevet trængt af køre x, navnlig i Sønderjylland)]
1) = køre, transportere (hø, møg, tørv etc.). (vide 1727:) Item maa ingen tyre (= tøjre), drive eller slaae noget øsz (= sætte nogen dyr på græs) i Nør Enge ¨ førend hver Mands Høe er afagget (= kørt væk). AarbHards.1931.112. A ska aa·g ham en Bieding Maag = jeg skal køre et bedding møg for ham (jf. bedding 2). Schade.31. De lod tørven ligge på bredsel (= til tørre), til de agede dem hjem. "De åg dem hjem tidlig og silde, omendskønt de ikke var fuldtørre (= helt tørre)." Kaae.SLem.165. (talemåde, med varianter:) Han vil op aa aa·g Sill (= age sild) _ siges om den, som slaaer stort paa eller og foretager sig noget, som man formoder han ikke vil komme vel fra (jf. at man i gamle dage hentede sild i læssevis ved Limfjorden). Schade.130.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = køre, blive befordret; sj. anvendt om kusken selv. Man gjør her stedse Forskjel paa at age og kjøre: kun den, der styrer Hestene, kjører; de andre på Vognen age. Schade.22. vi ååger jo gjaan, næer æ Laas di er smoe = vi kører jo gerne, når læssene er små (idet der så er god plads på vognen). SStef.BJ.30. (ordspil:) Dreng: må a ¡kyè ¡mæ d¶æ, nils ¡så·rènsèn? _ ¡ne·j, ¡a Ïæ mæ it ¡ky·e mæ, betè ¡do, mæn do må ¡å·© ¡mæ = må jeg køre med dig, Niels Sørensen; nej, jeg lader mig ikke køre med, lille du, men du må age med. $Gosmer. _ (talemåder:) de er bæ·r å a·© end å gå, om æ he·st er alder så små = det er bedre at age end at gå, om hestene er aldrig så små. SønJy. age i hele Vogne = have sit Udkomme, være i God Behold. Vends (Melsen.1811). \ faste forb. (overført): age på nogen = være ¡efter nogen; plage (vedkommende) [spredt i Vends] hañ go¿r a¬ti å a·ger po mæ = stikler på mig; vil at jeg skal være Syndebuk. Vends (Røjkjær.Opt.). (uden præp.objekt:) bön age å age får å få låw = børn plager og plager for at få lov. AEsp.VO. _ komme op at age (el. lign.) = komme galt afsted; komme til kort; blive snydt [spredt i Vends, spor. i øvrige Nørrejy] hun æ komèn ¡òp å ¡a·© = hun er kommet slemt op at køre (især om besvangret pige). AEsp.Læsø. dæ·r ær do komèn òp å a·© mæ din swaw¶èr = der er du kommen galt afsted, har fundet din overmand. $Lild. _ ville op at age. ville op at age = ville paa Spil, paa Skjælmstykker. *Vends (Melsen.1811).
3) = sidde uroligt, forkert; vippe (på stol) [spredt i Vends´NV, spor. i øvrige NJy, Vest- og Sønderjy] hvordaent er e do ser aa ager paa dej stuel (hvordan er det du sidder og ager på den stol), siger man til et Barn, som ikke sidder ordentligt. VennebjergH. \ (spec.) = vugge [jf. Ìage; SSamsø] (især i rim og remser, fx:) ¡a·©è ¡a·©è ¡wisè¡low (jf. Ìvisse¡lulle). SSams.
| Ìage | age·ask |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}
}){kind=link}