af·vælging
ag| af·vælging | ag |
adj. _ med sideformen af·vælts (i betydning 1; ØSønJy´N og ´M; se kort).
 |  Tæt afhjemlet |
_ afvigende 1.sms.led: Áa´ $Øsby, $Løjt. _ afvigende (tryksvagt) 2.sms.led: ´®vè¬s SønderjyÌ.
\ Ìogså optegnet *´væls, *´vels, *´vils, *´vildsk); ved sammentrækning med 1.sms.led ´®wè¬s $Øsby, $Løjt.
1) = faldet om på ryggen og ude af stand til at rejse sig (pga. udmattelse, sygdom etc.; især om får og heste) [< £a (men alm. omtolket til Ìaf 21); jf. vestnordisk afvelta, svensk dialekt åvält(es), norsk dialekt aavelte(s); Thy´M, SVJy, SønJy (±SØ og kun spor. i ´S); se kort; syn.: af·sids]
 | Tæt afhjemlet |
(dagbog 1858:) I Formiddags laae vor Følhoppe "avilds" i Stien, men vi fik hende dog strax op. $Løjt. Fårene kunne også falde i en tilsneet grøft, ja endda bare i et hjulspor. Kom de til at ligge på ryggen, kunne de ikke rejse sig igen, hvis de havde meget uld og fordybningen var snæver, "hwo’ de ligger a’velt", sagde man da, og de kunne få en meget langsom død. FanøUgebl. 15/11 1955. _ (overtro omkring afvæltethed:) Krist.JyF.VI.263. \ (spor. også, spøgende:) om hjælpeløs person, fx en beruset mand.
2) = udmattet, udkørt; aflægs [muligvis < betydning 1, men da under indflydelse fra af·lægs 1, af·fældig, af·kørt; spredt i Hards´S og ´M samt SVJy, spor. i øvrige Nørrejy (± Vends og Djurs)] a hå slet såen i et i dav, the a æ hiil avvælt = jeg har slidt sådan i det i dag, at jeg er helt udkørt. SVJy.
| af·vælging | ag |
| Sidens top | |