aftning
aftres| aftning | aftres |
adj. bf. _ el. (som 1.sms.led) after´. _ aw·tèr(´) Vends; aw·tè(´) NTyrstrupH (SØJy); awtè(´) $Felsted; aw§tèr(´) $Darum, $Vodder; Áawtè(´) $Bov, $Rise; også *efter´ SVJy (hvor ordet som 1.sms.led udtales ligesom Ìefter)¢. _ sup. afterste, afterst´: aw·tèst(´) VendsÌ; awtèst(´) NØJy, MØJy, Bjerre; atèst(´) Han; a§tèst(´) NVJyÇ, Hards´NÈ; Áawtèst(´) $Bov; (i betydning 2.2, med tab af ´t foran k´) også atès(´), a§tès(´), awtès(´) spor. afhjemlet; a·wtès $Skannerup; *attask´ HassingH (Thy); ofte skrevet *agter(´), *agterst (pga. lydligt sammenfald med Ìagter).
\ Ìogså *agterste Melsen.1811; Çogså *aiterst Mors (Schade.ca.1820); Èmen *autest Sall (én optegnelse); ¢fx efterkorn BB.III.108; i dele af Østjy´M og Sønderjy´NØ (inden for linjerne A på kortet) synes ordet helt omtolket til »efter·korn.
[egl. komp. svarende til »efter (gammeldansk aftær); syn.: after]
1) = bageste, sidste; i ældre kilder foretrækkes ofte komp., også hvor der kun er tale om to muligheder [spredt i Vends, spor. i øvrige Nord- og Midtjy; kun i ældre kilder] Sin flåki kam uv i markÉn, ser Nils avlskòl ¨ de næ di no fÉk gåt bejøñtj, så sku¬ di avtest ji dÉm gu· stòj = Da Flokken (af høsthjælpere) kom ud i Marken, siger Niels Avlskarl ¨ at når de nu fik godt begyndt, så skulde de bagerste (af høstfolkene) give sig gode Stunder (dvs. arbejde langsomt). Grønb.Opt.36. Gien paa de agterste Øg = gen på det bageste øg! (af dem, der går for ploven). Melsen.1811. \ (spøgende:) det aftre øje = røvhul [syn.: bag·øje] *AEsp.VO.I.35. (del af børneremse:) køs katten i heñ awte yw· = kys katten i hendes aftre øje. *MØJy (jf. F.II.105). \ det afterste (= efterbyrd) se efterst 1.
2) (overført) = dårligste, ringeste; som i betydning 1 evt. med komp. svarende til rigsmålets sup.
2.1) om korn, sorteret ved kastning (jf. kaste x); i nyere tid også spor. om affald fra kornrensemaskine el. tærskeværk.
2.1.1) det aftre korn / after·korn (oftest og i SVJy konsekvent opfattet som sms.) [SVJy (±NØ) ,VSønJy (± Vadehavsøerne, men inkl. naboegne af ØSønJy´SV), spredt i MØJy (±N, ±V), spor. i øvrige Østjy´M og øvrige Sønderjy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Det forreste Korn, eller det, der fløj længst hen i Loen, kaldtes "Forkuen" (= forkorn), en bred Stribe derefter var Mellemkorn ¨ og det, der laa nærmest Avnerne, kaldtes "Atterkuen". Frifelt&Kragelund.SV.122. de awte (= det aftre) var Ukrudtsfrø og smaa Kjanne (= kerner), som gik bagud af Haandrensemaskinen. SØJy. æ ¡aw§tèªko¿n ¡fek æ ¡svín, ¡de ku de jo ve ¡mu·sªlo·rt ªí = Agterkornet fik Svinene; det kunne der jo være Muselorte i. $Vodder. (overført:) i di Ejen hvor de groj, der kund en fo Kaffe der vaar vaer o drek. De vaar et ant end Atterkuen ¨ te vi fæk hær omkreng = i de egne, hvor det (dvs. kaffen) groede, der kunne man få kaffe, der var værd at drikke; det var ikke andet end "afterkorn" (dvs. den ringeste kvalitet), vi fik her. JCChrist.K.I.5. _ jf. tilsvarende (for de enkelte kornsorter): after·byg, after·havre, after·rug. \ (spor. substantiveret:) after (stof´neutr.). (efter tærskning renses kornet i) Áawn, Áawtè å ¡re·n ¡kvorn (= avner, after og rent korn). $Rise. Dæ æ for møj awter i et = der er for mange lette kerner i det (dvs. i det rensede korn). VSønJy.
2.1.2) det afterste (korn) / afterst·korn [Nordjy (± Læsø), Hards´NV, NØJy (±SV), spredt i SSlesv, spor. i Ommers´V, MØJy og Bjerre; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: after·kast, efterst 2]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Thy (BB.III.78). man satte sig (efter tærskningen) på en malkeskammel ¨ og kastede med en lille hjemmelavet håndskovl kornet til loens modsatte ende. De største kerner, sædekornet eller "det frammest" (jf. fremre 2), kom længst hen; småkornet, det mindre værdifulde eller "det attest", kom ikke så langt hen (men dog længere end avnerne). AarbThisted.1960.201. De aiterst aa mejlste Kuor ska e Kjøvman ha; e Frammers Kuor ka tjen te Maa·lt aa Gryn te vus sjel = Det agterste og mellemste Korn skal Kjøbmanden have; Fremmestkornet kan tjene til Malt og Gryn for os selv. Schade.ca.1820. Det var kun det bedste Korn, der kom paa Loftet (som brød´ og sædekorn), det "awtest" blev maalt i Sække og kom til Mølle til Svinegrut (= svinefoder). MØJy. (om svin, der blev drevet til Holsten:) Deres Foder bestod overvejende af Avner, som blev sat til Syrning, og dertil fik de kun "Attest´Korn" (Frarensning). JSandholm.BH.71. \ (spor. substantiveret:) aftest (stof´neutr.). alt det lette "Attest", som Rensemaskinens Blæst skiller fra Kærnerne. Han. (overført:) Pas si Dont (indtil) vi engaang sjæl ska taes aa e Lou. Helsen blyue vi Autest aa Aun = (man skal) passe sin dont indtil vi engang selv skal tages af loen; ellers bliver vi (bare) til afterst og avner (dvs. til værdiløst affald). Ommers. (talemåde:) Dæ go møj te at’est = Der gaar meget i Svang. Thy.
2.2) om andet end korn. Udtrykket a§tèst stammer fra kastning af korn, men bruges også om andet: èn ¡a§tèst ¡kow¶ (= ringe ko), èn ¡a§tèst ¡skuèl (= dårlig skole). *$Torsted. de er wes no attest bönner do hår browt = det er vist nogle dårlige kaffebønner du har brugt. *Han (AEsp.VO.I.35). ¡awtè ªflø·è (= den aftre fløde), om den Fløde man fik ved at skumme (mælken) 2. Gang. *$Bov.
| aftning | aftres |
| Sidens top | |