after·kast

aftning

aftne

verb. _ med sideformen aftnes. _ aw§tèn $Vroue (vsa. aw§tnès), $Vodder; Áåw(·)tèn Als; awtèn HjoldelundSg (Fjolde); a·tèn $Fjolde; (vedr. sideformen:) aw·tnès Vends; åtnès $Læsø; aw§tnès $Lejrskov, NHorneH (SVJy); awtnès $Vorning; Áawtnès $Bov. _ præs.: ´er (K 6.2) (til hovedformen); u.end. (til sideformen). _ præt. og ptc.: ´t Vends.

[spredt i Vends og SVJy, spor. i øvrige Jyll]

= blive aften; skumre. Him (Becher.ca.1815). sí no å kom a stæj, iñèn de aw§tnès får møj = se nu at komme af sted, inden det aftnes for meget (dvs. bliver for mørkt). $Vroue. de Áåw·tnè gåt = det aftner godt, siges om smukt vejr om aftenen. AlsOrdsaml.

after·kast	aftning
Sidens top