aften·gavnaften·høne

aften·gift

subst. _ med sideformen aftens·gift.

[< Ìgift; spor. i Nord- og Midtjy]

= aftenfoder (til kreaturerne); dagens sidste egl. fodring. AarbHards.1914.30. de fek hyj¶ te aw·tènsgjæwt å row·halm ætèr wòñ¶ åm aw·tènèn = de fik hø til aftengift og rughalm efter vand om aftenen. Kvolsgaard.L.80. _ (spec.:) ¡aw·tènsªgjæwt = Aftensgift, som Betegnelse for Nadveren (jf. nadver x); men ellers er Betydningen af dette Ord oprindelig Gift (= foder) til Kreaturerne om Eftermiddagen. Skyum.Mors.I.133, jf. s. 229. \ (spøgende) = aftensmåltid [spor. afhjemlet]

aften·gavnaften·høne
Sidens top