af·tegn
aften·arbejde| af·tegn | aften·arbejde |
subst. _ udtale »kort 1 (med noter), jf. også K 1.9; (i forb. i aften, jf. pkt. 4.1; med overtrukket i/e > j´ÌÌ:) også i/e jaw·tèn/jaw§tèn (analogt med formerne på kort 1); (i forb. i går aften, jf. pkt. 4.3; med sammentrækning:) også e graw·tèn/Ágraw·tèn (K 1.9) ØSønJy´N. _ genus: mask./fk. (K 7.2)ÌÇ. _ plur.: ´er (K 6.2). _ gammel dativ (i forb. om aftner, jf. pkt. 6.2): samme udtale som plur. _ særform (med adv. endelse, i forb. i aftes, jf. pkt. 5): »kort 2ÌÌ.
\ Ìdog (ældre) atèn HornsH; Çdog *atten Bing.Lesøe.178; Èdog aw·tèn VoerH (F.) (jf. K 2.6); ¢også (yngre) aw·tèn; £også åw§tèn (jf. K 2.6) VSønJy´N; Àogså a·tèn; Îvsa. åw·tèn (jf. K 2.6); også awtèn, åwtèn VSønJy´S; {dog *awtèn Langf.Sundew.23; }i yngre kilder synes formen på retur (til fordel for om/på æ aften(er), jf. pkt. 6.3´4); Ì°formen synes her at brede sig (på bekostning af om aftenen, jf. pkt. 6.3´4); ÌÌom særlig sønderjysk udtale af præp. i sådanne tidsudtryk, se Èi; ÌÇi Vends, Djurs og MØJy´NØ erstattes bf. ofte (og i forb. om aftenen normalt) af aftning bf. (evt. i sideformen afting).
A. i alm.
1) = rigsm. (tidsrummet mellem kl. ca. 18 og sengetid, jf. Ejder.DTM.211ff.) [1586: avten (ActaJutl.II.3.103)] om somèrèn næ· i ly·ws awtènèr kam, så sku i stuèr dre·µè gæ·n u¶Û po gå·Ûèn, næ· ky¶èrèn wa komèn en¶ i nø·st = om sommeren, når de lyse aftener kom, så skulle de store drenge gerne ud på gaden (for at more sig med hinanden), når køerne var kommet ind i nødset (= stalden). NPBjerreg.Ommers.33. de gjeres mi Siel ent behou aa la vuo Dien reng Kjerkeklokkin Muen aa Aufden, for aa sei vuos naa stoer Svuol op, aa naa goer Svuol nier, de er noud vi ka sie = det gøres min sjæl (dvs. minsandten) ikke behov at lade vor degn ringe kirkeklokken morgen og aften for at sige os, (at) nu står solen op og nu går solen ned, det er noget vi kan se. ALimennchar.FB.17. (vejrregel, med varianter:) Aften rød gør Morgen sød (dvs. giver fint vejr) _ Morgen rød gør Trøjen blød (= giver regn, op ad dagen). Vends (andre steder opfattes aften rød som sms. aftenrøde el. aftenrødt). _ (i adskillige talemåder, fx:) èn ka gjör mæja o mæ¬madaws hwitèr èn vel, aw§tèn komèr sjælbòj¶èn = man kan holde middag og »mellemmaddags, når man vil, aften kommer selvbuden (dvs. af sig selv). Vestjy (F.). Dind, der sønger om Monneren, ka gjahn kom te aa grææd inden Awten = den, der synger om morgenen, kan gerne komme til at græde inden aften. Ussing.Erritsø.185. "De ka gjørres fræe Suel go nie aa te Auten" (= det kan gøres fra sol går ned og til aften), siger man om noget, der ikke maa tage lang Tid. Fjends. "Ha· de æn¡da wat om Månèµi", så· dæj dåwèn Dræµ, da de war Aw·tèn (= havde det endda været om morgenen, sagde den dovne dreng, da det var aften) ¨ for saa vilde han ha’ bestilt noget. AarbVends.1933.99. Fajen sk¨ aaller saa heed om e Maar (= fanden skider aldrig så hedt om morgenen), de ka i (= jo, alligevel) blyv kold innen Avten _ dette Ordsprog bruges især om Tjenestefolk og Husbonde og Madmoder, som i Førstningen rose hinanden meget. Schade.52. \ (spec.) = aftenen før en helligdag el. lign., i sms. som fx helligtrekonger·aften, mortens·aften, valborg·aften.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = fyraften; især i forb. gøre/holde aften [Vends, Han, Thy´N, spredt i Him og på Mors, spor. i øvrige Nordjy, Hards, MØJy, Bjerre og på Djurs; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
(under tømrerarbejdet vankede der) Kaffe Kl. 1Ô og Melmad Kl. 5, og saa paa den igen Kl. 5Ô til Solen var en træskolængde fra Jorden, saa havde vi Aften. Mors. Kaalen holt avten ætte orstien, aa sku saa ha ornet i staallen innen avtensma = karlene holdt fyraften efter årstiden, og skulle så have ordnet i stalden inden aftensmad. MØJy. Næ¶r Dog¶gi bjø·ntj å fa·l, juwr dæ får¶re Mæjkò¶l tre¶j klòòr StrÒg på Hylli; de kaltjes å stryg te Awwten, for de war Tæj¶n te å hòl op = når duggen begyndte at falde, gjorde den forreste mejekarl tre klare strøg på (hø)leen; det kaldtes at stryge til aften, for det var tegn til at holde op. AEsp.GG.17.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = aftensmad. (ved høstgilde:) ¡så sku wi jo ha ¡stu¶èr ¡aw·tèn (= særlig god aftensmad). *Thy. *$Give. (med gammel genitiv:) vi fæk feµkè te awtèns = vi fik finker til aftensmad. *MØJy.
B. i faste tidsudtryk (i alm. efter præp.).
Forrige betydning - Næste betydning
4) uden afledn.end.
4.1) i aften = rigsm. [1564: iaten (= i aften) (BreveTrolle.II.49)] æ fröst væl ta te, sö¿n såm æ stjanèr tinèr i aw§tèn = frosten vil tage til, sådan som stjernerne tindrer (her) i aften. $Vroue. Vel do it’ mæ te Gild’ e Jaavten? Do kand ò oldti gaa egjæn, væn do blywe kjöv = vil du ikke med til gilde i aften? du kan også altid gå igen, hvis du bliver træt af det. Sundeved.
4.2) i (over)morgen aften = rigsm. kåm hæ¡røw¶è i mu¡nawªtèn å sej det tøk ¡te mæ de ¡hi¶è ¡mønstè = kom herover i morgen aften og sig dit tykke til (dvs. sig din mening om) det her (hånarbejds)mønster. $Hundslund.
4.3) i (over)går aften = i (går) aftes; i forgårs aftes [mht. manglende præp. se over·går; Hards og SVJy (dog begge steder kun spor. med forleddet over´), SØJy´S, ØSønJy´NØ, spor. i VSønJy; se kort; syn.: i (går) aftes, i overgår aftes (se pkt. 5)]
 | Tæt afhjemlet |
Når Mor i skolen sagde: "I jawes hå·d vi fremme" (= i aftes havde vi fremmede), så gjorde de andre børn nar ad hende og sagde: "De hier da i go·r awten ¨" (= det hedder da i går aften). SVJy. æ Gravten fæk Peer sei en rigte Klister = i går aftes fik Per sig en rigtig rus (jf. klister x). ØSønJy.
Forrige betydning - Næste betydning
5) med afledn.end. ´s.
5.1) i aftes = rigsm. [1564: iates BreveTrolle.II.51; mht. endelsen ´s se AaHans.BUS.91ff.] a·nè glæmt ¨ å le© te ¡ræ·t i kåm¡fy¶rèt i ¡ja·wis, å dièfå wa kaferèt it farè, te kå·Ïèn kåm ¡èñ¶ i ¡monis = Ane glemte at lægge til rette i komfuret i aftes, og derfor var kaffen ikke færdig, til karlene kom ind i morges. $Hundslund. a ¡twoñ¶ de ¡ga¿n i daw ¡ti·Ï som a ¡spoñ¶ i¡ja·s = jeg tvandt det garn i morges, som jeg spandt i aftes. Hards.
5.2) i går aftes = i aftes [SønJy´M, spredt i SønJy´SØ, desuden $Fjolde, spor. i Nordjy, Østjy og SønJy´V; se kort; syn.: i går aften (se pkt. 4.3)]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
de blaw sil· i gå jaws = det blev sent i aftes (før vi kom i seng). Åbenrå.
5.3) i overgår aftes = i forgårs aftes [MØJy´S, SØJy (±S) og Sønderjy (±N); se kort; syn.: i overgår aften (se pkt. 4.3)]
 | Tæt afhjemlet |
æ kòm dæ e övvegaa· jaavves, æ dròv dæfra egjæn e gaa· ættemerre = jeg kom dertil i forgårs aftes og drog derfra igen i går eftermiddags. Sundeved.
5.4) i andendaggår aftes se andendag·går.
Forrige betydning - Næste betydning
6) som modsvarighed til rigsmål "om aftenen" (jf. Ord&Sag.1982.40ff.).
6.1) om aften (både om én og flere aftener, i sidste tilfælde med sideformen om aftner) [mht. manglende art. se SprKult.XXVII.105ff.+113ff.; Thy´NØ, spredt i øvrige NVJy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Om Auten, da vi sku ha noed o æed, da støj dæ, som dæ plejet let skoen Brø o æ Buer = om aftenen, da vi skulle have noget at spise, da stod der, som der plejede, lidt skåret brød på bordet. Frifelt&Kragelund.TT.107. æ wi¬ jo gja·r te ¡ræñ¶ åm aw·tnè = jeg ville jo gerne til rend om aftenen (dvs. ud at more mig med de andre unge). $Ræhr.
6.2) om aftner [formentlig < *om aftne (med ældre dativ), jf. vestnordisk at aptni; Sønderjy, SVJy}, SØJy´V, spredt i SØJy´ØÌ°; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Saa om Avtener, da de vaar bløven ret mørk, fæk Marta æ Butiksdreng te o hjælp sej = så om aftenen (samme dag), da det var blevet ret mørkt, fik Marta butiksdrengen til at hjælpe sig. JCChrist.K.II.26. (endnu i en alder af 77 strøg han tørv:) "Men ¨ a springer jo et øwer e Kalgordig’, nær a kommer hjem om Awtener" = men jeg springer jo ikke over havegærdet, når jeg kommer hjem om aftenen. RibeAmt.1941.206.
6.3) om aftenen / om æ aften (K 7.1, den første form dog også i SØJy´Ø, hér muligvis med opr. efterhængt art., jf. Ord&Sag.1982.45f.); både om én og gentagne aftener [Nord- og Midtjy, spredt i SØJy´Ø (hvor yngre kilder foretrækker om aftner, jf. pkt. 6.2), spor. i SVJy (hvor ældre kilder har om aftner, jf. pkt. 6.2); se kort; syn.: aftning 2 (forb. om aft(n)ingen etc., ældre form øst for linjen A_A på kortet)]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
No traf et se saaen at Mads edt wa hiel sekke o e Bien om Awtenen, da han sku te o hjem = nu traf det sig sådan, at Mads ikke var helt sikker på benene om aftenen, da han skulle til at (gå) hjem. Bjerrehb.286. åm ¡awtènèn, næ¿è èn wa ¡færªdi mæ å röjt, gik èn u¿Û å flöt te næt = om aftenen, når man var færdig med at røgte, gik man ud og flyttede til nat. $Hundslund. \ (også, om gentagne aftner:) om aftnerne / om æ aftner; igen evt. med efterhængt artikel i SØJy [spredt i Vestjy (±S), spor. i Østjy] Hun gjor mæ ett not, men a gik oller den Vej mier om æ Awtner = hun (dvs. spøgelset "den hvide dame") gjorde mig ikke noget, men jeg gik aldrig den vej mere om aftenen. Understrup.Sinding.113. \ (hertil:) om søndagen aften el. lign. (hvor formerne svarer til præpositonsløse udtryk i rigsmål) [spor. i Østjy] de æ bejer aa gaa te Mød end aa rend aa sjøw paa Gaad’en om Sønden Awten = det er bedre at gå til møde end at løbe og lave narrestreger (ude) på gaden søndag aften. NChristians.NPW.129. Han rej gjan hjemm fraa om Løwrdan Attemeje og kam tebaag’ om Søndan Awten eller Mandan Moen = han red gerne hjemmefra lørdag eftermiddag og kom tilbage søndag aften eller mandag morgen. JSkytte.SM.115.
6.4) på æ aften (både om én og flere aftener, i sidste tilfælde ofte med sideformen på æ aftener) [Hards, spredt i SVJy´V (vistnok yngre); spor. i øvrige Vestjy; se kort]
 | Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
O naar vi saa kaam hjem o æ auten, lo der flir las hye i en dønge uden for æ logg = og når vi så (efter en dags høslæt) kom hjem om aftenen, lå der flere læs hø i en dynge uden for lugen (og så skulle vi have det ind i laden). Frifelt.SG.139. o æ awtener (el. æ awten) hold vi aaltid fri = om aftenen holdt vi altid fri. Hards.
7) en aftens ¡tid/¡stund = en (eller anden) aften [Samsø, Læsø] i a·wtèns ¡tí ¡næ¿è de ¡pasè dæ = en aften, når det passer dig. SSams. ¡så ¡jæ¿j åtèns ¡stu¿j (el. ¡jæn¶ åtèns ¡tij¶) djek je dæ¡hæn = så en aften gik jeg derhen. AEsp.Læsø.
| af·tegn | aften·arbejde |
| Sidens top | |
}){kind=link}
}){kind=link}