Çaf·tale
aften| Çaf·tale | aften |
subst. _ med sideformen af·tegning. _ afvigende plur.: ´tæj¶nè (vsa. ´tæj¶n) GjernH (MØJy).
[< rigsmål]
= mindre område i hårlag med anden farve end grundfarven (især på heste og køer). Miin den suort Hoss haa·r te Avtejn trie hviid Fædder aa en laa·ng Bles = min den sorte hest har som aftegn tre hvide fødder og en lang »blis. Mors (Schade.ca.1820). en Hest f.eks., med Aftegn, kunde have hvid Manke og Hale og Sokker (dvs. Ben) ligesom Forældrene eller »Stjern (dvs. hvid Plet) i Panden. Han. Hvis det røde og hvide _ eller det sorte og hvide _ på en broget ko stod smukt til hinanden, så var den smuk i aftegning. SønJy. \ (overført) = erhvervet kendetegn (ar, skramme, brændemærke etc.) [spor. afhjemlet] Kreaturhandleren klipper aftegning (dvs. ejermærke) (fx. et stort A, hvis han hedder August); det klippes (i hårlaget) i nærheden af halen. NVJy.
| Çaf·tale | aften |
| Sidens top | |