af·skedaf·skjoldet

af·skeden

subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡af®skeden. _ 1.sms.led: aw(·)´ alm.; a·´ Fanø. _ 2.sms.led: ´skæj¶(è)n, ´skej¶(è)n alm.; ´®skiñ $Torsted; ´ski¶èn $Ål, $Lejrskov (vsa. ´®skin); *´skiejen VradsH (PAlsted.); ´ske¿n $Vodder. _ genus: fk.

[vbs. til *afskede (verb. dannet i tilslutning til af·sked); MVJy (±NV), MØJy´NV (med tilgrænsende egne af Ommers), SVJy, SØJy´NV, spor. i øvrige Jyll; se kort]

Tæt afhjemlet

= afsked. (tingsvidne 1713:) Der (= da) posten nu var expederet og borte, tog jeg straks Absken og vilde gaaet hjem. Samsø (AarbAarh.1947.62). di ¡næ·rèst tåw ¡åw·ske¿n mæ è ¡li¿ch = de nærmeste tog Afsked med Liget (idet de klappede det paa Kinden). $Vodder. a fo raa mi Awskien, aa mi Faaes Goer, saa ska vi gywt wos == jeg får snart (jf. rad x) min afsked (fra militæret) og min fars gård, så skal vi gifte os. Blich.EB.38.

af·skedaf·skjoldet
Sidens top