af·sides
af·sindes| af·sides | af·sindes |
Se også af·sides (adv.)
adj. _ med sideformerne af·sigels, af·sigs. _ 1.sms.led: aw(·)´ alm.; åw´ Als. _ 2.sms.led: ´®sis alm.; ´sichèls, ´sichs $Brarup; *´sig Højer.
[af uvis opr.; muligvis paralleldannelse til af·væltet; spredt i ældre kilder fra SønJy´S]
= som ligger på ryggen og ikke selv kan komme på benene (om kreatur). ¡jæn¶ a ¡Lasèns ¡Kvi·è blöw ¡hæn· ¨ dænd ¡lo·j i èn ¡Gråw¶ å vå blöw¶n ¡aw·sis. Dænd ¡vå ¡dø¶, stakèls ¡Dër = en af Lassens Kvier blev borte ¨ den lå i en Grøft og var bleven hjælpeløs (dvs. den lå på Ryggen i Grøften og kunde ikke hjælpe sig selv op). Den var død, stakkels Dyr. HostrupD.II.1.25.
| af·sides | af·sindes |
| Sidens top | |