af·side
af·sids| af·side | af·sids |
adv. _ med sideformen ¡af®sids. _ 1.sms.led: aw(·)´ alm.; åw´ $Læsø; åw¶´ $Hundslund; aw¶´ $Gosmer, $Skannerup; Áåw´ Als. _ 2.sms.led: (i·/ij K 2.0:) ´si·Ûès alm. i Nørrejy; ´sijes Vends; ´si·s $Skannerup; ´®sis SønJy, $Lejrskov.
[muligvis < nedertysk afsieds (via rigsmål i Nørrejy, ældre dialekt i SønJy)]
= ensomt, langt fra andre. dæ va en ram Lovt ve ham, dæfå holt Folk sæj sånt e lidt ovsis = der var en ram lugt ved ham, derfor holdt folk sig sådan lidt på afstand. HAlsinger. (JyTid. 18/6 1950). \ (også, som adj.:) ¡Æ vild ¡í ¡gjær·n ¡bo¶ ¡sår·ndt ¡aw·sis ¡Stæj, som ¡jært ¡ær = jeg vilde ikke gjerne bo på et så afsides Sted, som det I boer på. *HostrupD.II.1.25.
| af·side | af·sids |
| Sidens top | |