a¡fisaf·klare

af·kile

verb.

[< Ìaf 21; spor. i Østjy´M, desuden $Løjt]

= sikre en kile vha. en ny kile; den første er af træ, den anden ofte af jern. Om et Hjul: ¨ de ska ¡aw¶ªki·lès = det skal afkiles, dvs. der skal sættes Kile inden i de (først satte) Kiler ¨ ved Egetappene (jf. ege·tap). $Gosmer. \ også kaldt: efter·kile [< efter 14] *$Løgumkloster.

a¡fisaf·klare
Sidens top