af·høring
af·kile| af·høring | af·kile |
subst. _ a¡fis _ genus: fem.
[af uvis opr.; muligvis forvanskning < fransk office, latin officium]
1) = postyr, larm, ballade [kun anførte kilder fra Djurs´S] a¡fis = postyr, farligt jageri (underforstået: og så kommer der ikke noget ud af det). SSams.I.101. æ dæ no· a¡fis i¶ èÛ? = er der noget afis (dvs. gang) i det? $Tved. de æ da en faale Afis do holle (= det er da en farlig, dvs. voldsom, afis du holder), dvs. at ville holde Orden paa noget, kommandere over nogen, f.eks. naar Børn leger og saa en vil raade over de andre, saa holder denne en afis. SSamsø.
2) holde a¡fis med (nogen) = lave sjov med, holde for nar [muligvis sammenblandet med Ìfis 3; spor. afhjemlet (hyppigst i MØJy)]
| af·høring | af·kile |
| Sidens top | |