Jysk Ordbog - af (1)

Se også Ìabe (subst.), Çaf´ (sms.led)

Ìaf

præp., adv. _ a) trykstærke former (som adv., og som præp. løsrevet fra sin styrelse el. med sætningsformet styrelse): »kort 1 (med noter), jf. også K 1.1; spec. i forb. af og til (se pkt. 26.1) er udtalen dog aw¶/aw (K 1.1) videre øst´ og sydpå helt til linjen A_A på kortet. _ b) tryksvage former (som alm. præp.): »kort 2 (med noter), jf. også K 2.6; dog relativt trykstærkt, når styrelsen er et trykløst pron., samt i visse andre forb. (jf. FestskrSkautrup.287ff.), og da med tilkomst af enklisestødÌÈ. _ som 1.sms.led: se Çaf´.

\ Ìogså åw¶; Çogså o¿ Fur; Èogså (yngre) åw¶/ow¶ NDjurs; ¢også (yngre) å¿ MØJy´SV; £dog a·w Fjolde; også (yngre) a· Sundeved´V; Ài ældre kilder (fx Schade.) dog rest af samme fordeling å/a som i øvrige Vestjy; Îi $Tved er alm. optegnet o, i resten af området oftest å; i ældre kilder og i betydning 7.2 dominerer dog a; {vsa. (yngre) å/a MØJy´SV (med samme fordeling som i Vestjy); }spor. også å foran h´ el. foran inf.´mærket å; i SØJy bruges å som sideform til a i alle stillinger (selv i ældre kilder som $Lejrskov), tilsvarende å, *o Fur; Ì°også å $Bov, spor. på Sundeved; ÌÌspor. vsa. o (se fx HJørg.Als.45); ÌÇogså spor. optegnet i ældre kilder fra nabosogne i ØSønJy og Angel; ÌÈfx ¡å w¶òs, ¡a Û¶èm (= af os, af dem) Thy, gi ¡a¶ æ ¡haÏs (= give af halsen, gø) VSønJy, ha ¡nåk ¡åw¶ èt (= have nok af det) MØJy; i ØSønJy kan forekomme tilsvarende længde: gå a· è ly·s (= gå af lyset) $Rise; afvigende udtaler: aw sideform i $Bov; (efter adv., jf. MBjerr.F.98f.:) Áaw sideform i $Rise og $Felsted; (foran pron. med è´, jf. linjen B_B på kort 2:) o¿ (i JO skrevet o¶) Vends (dog ow¶ ´NV), Djurs (± Samsø), fx o¶ èm, ow¶ èm (= af dem); (foran pron., der begynder med konsonant:) å Him´Ø og ´S, muligvis også Han, fx å m¶è, å Û¶è (= af mig, af dig); ow¶ sideform i $Tved, fx han ga èÛ ¡bro¿l ow¶ sæ (= han gav et brøl af sig).

[den tryksvage form falder stedvis sammen med tryksvag form af præp. ad (Djurs´N, Sønderjy og dele af Vestjy) el. på x (Him), og sådanne sammenfald kendes i Østjy tilbage til middelalderen, jf. APhS.XII.50ff.; formentlig ligger der falsk restitution bag rigsmåls´afvigende betydninger som Ìaf 17.1, ad 7, ad 9, på x]

A. som præp. (og hermed beslægtet adv.).

Næste betydning

1) = (ned, op, ud, hjem etc.) fra.

1.1) om bevægelse. han kam ¡å¶ æ ¡sæµ¶ i¡gu¿r = han kom op af sengen i gaar (dvs. blev rask). Hards. hañ væjsèr å¶ æ klæj¶èr = han vokser (ud) af klæderne. $Jelling. a ska låw få, ¡jer¶èk ku ta nuèÛ ¡fræ¿, da hañ kåm ¡åw ¡markèn = jeg skal love for, Erik kunde tage noget fra (dvs. spise meget), da han kom (hjem) fra marken. $Hundslund. en Sjuski, te dæ rænne aa de jænn aa i de ant = en sjuske, der render fra det ene og til det andet. Ommers. _ (overført:) En Næt vaawner Abraham op af hans sød’ Søwn. Aakj.GJB.15. Æ ka val tennk I er ued om en Raae, mod den Klemm I er i, der I gjar vild aae = jeg kan vel tænke, I er ude efter et råd mod den knibe I er i, (og) som I gerne vil ud af. JSøe.TB.17. _ (i talrige talemåder, fx:) Andten tærsk eller a¶ æ lo, å andten drik eller a¶ æ kro = enten tærske eller af (dvs. forlade) loen, og enten drikke eller af kroen. Krog.Tyrstrup.182. (den fattige) mo løw å¶ æ hå¿n å í æ mån¶ = må leve af hånden og i munden. Skyum.Mors.II.287. når to ¨ ikke kunne undvære hinanden, siger man: de ær e§k añt eñ "a mi röw¶ o i mi röw¶" (= det er ikke andet end "af min røv og i min røv", med billede fra brætspil, jf. mølle x). $Agger. Det der gaar aa e Nies og i æ Mund gor et te Spell (= det der går fra næsen og i munden, går ikke til spilde), naar f.Eks. Sønnen faar det Faderen skulde have haft. Thy. "Det springer paa, men kryber af", om sygdom, der hurtigt kan komme, men sent svinder. Him. _ (som adv. udvidelse:) hon wi¬ ¡bi·, te hon haj ¡wæt hær i ¡tí ªo¿r, å ¡så wi¬ hon jo ¡gyw·tès fræ ¡wòs ªå¿ = hun (dvs. tjenestepigen) ville vente, til hun havde været her i ti år, og så ville hun jo giftes fra os af (dvs. fra vores gård, idet gårdfolkene holdt bryllupsfesten). Thy. \ (spec.) = kommende fra (verdenshjørne) [spredt i NJy, NVJy, MVJy´N og ´V samt SVJy´NV; fortrinsvis i ældre kilder] wi fo¿r èn knuw¶s å æ nor¡ow¶st = vi får et knus (dvs. en gang kulde) fra nordøst. $Ræhr. hwæn æ wej¶èn å = hvorhenne er vinden fra (dvs. hvilket hjørne står den i). Vends. en Gaard, hvor Bissekræmmere holdt til, naar de kom "aa æ Sønden mæ Kram" (= nede sydfra med varer). AarbHards.1921.75. _ jf. uden x (forb. af ¡uden).

1.2) om ytring, sanseindtryk mv. do ska et stå å momel, do ska tål ¡å¶ è skjæ©¶ (= du skal ikke stå og mumle; du skal tale "ud af skægget"), sagt til både mænd og kvinder. $Ræhr. nå Ûo æ ¡fær·, ¡så ¡gi ¡li· èn ¡brø¿l a Û¶æ = når du er færdig, så lad mig det vide (egl.: giv lige et brøl af dig). $Torsted. (overført:) de ¡små·©è ¡gåt! _ de ¡små·©è wal ¡å a ¡skjel¶èµèn! (= det smager godt! _ det smager vel også af skillingen!), dvs. det har vel ogsaa været dyrt. $Todbjerg. (talemåde:) dær ma wÉ mø¿ gåt ¡i ham, få dæ komèr eñtj no· ¡å ham = der må være meget godt i ham, for der kommer ikke noget (godt) fra ham. $BørglumH.

1.3) om fjernelse, forsvinden, konsumering mv. ¡så nå vi håj ¡så¿n èt ¡uwèªle©¶ ¡tåskèn, ¡så sku vi jo ha tæjèn ¡ta© ªå¿ = så når vi havde tærsket sådan et udlæg (af neg), så skulle vi jo have taget tag fra (dvs. langhalm til tækning). SØJy. Nær¶ Faan¶ æ slagtæ, ska Talloen smæltes oe = når fårene er slagtet, skal talgen smeltes af. $Voldby. no ær æ gla§teµ i¡lij·¡wal¶è gon ¡å¶ æ wæj¶ = nu er glattingen (dvs. det glatte føre) alligevel gået af vejen. $Ræhr. Vi maa ha’ æ Grød aa æ Fad (= grøden af fadet, dvs. spist op), hvis vi vil ha’ godt Vejr imaaen. Aakj.LH.3f. stekèÏsbèr ¨ di blæw ¡spi¿st ¡a¶ æ ¡træ¿r = Stikkelsbær, de blev spist af Buskene (dvs. de blev ikke syltet). $Vodder. _ (overført:) hañ kå ¡fæjt ¡ryw· è ¡åw sæj (= han kan sagtens rive det af sig), dvs. han kan altid sådan få det sagt. Als. Ven en gir sit Stej aw, skal en ò gi sit Råj aw (= når man afgiver sit sted, skal man også afgive sit råd), dvs. Aftægtsmanden må ikke længere ville råde. Hagerup.Angel.72.