abcÇabe

Se også Çabe (subst.), Èabe (verb.)

Ìabe

subst. _ a·ß Vends, Mors, MØJy, Bjerre; a·w $Læsø; a·v Him, Fjends; å·v HardsÌ, Sydjy; a·f/Áa·f (K 1.9) Sønderjy (dog a·b $Fjolde). _ genus: mask./fk. (K 7.2) alm.; neutr. (i betydning 2) Tønder. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; (også, med forkortet vokal:) afèr $Hostrup; Áafè Sundeved.

\ Ìdog å·© Holmsland (Røjkjær.Opt.), en oplysning der i F.III.1189 fejlagtigt stedfæstes til $Darum.

 Næste betydning

1) = rigsm. (om dyret) [spor. afhjemlet; syn.: abe·kat] (om beruset person:) fu¬¶ som en å·v = fuld som en abe. Vestjy (F.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = nar, tosse [spor. afhjemlet (hyppigst i SønJy)] saaen Af’er som æ Skolmester ¨ forstæ’r æ godt = sådanne narre som læreren forstår jeg godt. SønJy (SJyMSkr.1929´30.154). ¡Han æ blöwn ¡fín ¡å¶ èt (= han er blevet fin på det, om person, der har aflagt sin dialekt). _ ¡Dænd ¡A·f! (= den abe). HostrupD.II.4.124. de æ en Árechte Áa·f Ásårn som han Áska·fè sæ = det er en rigtig abe, sådan som han skaber sig. $Rise. (talemåde:) når vi efter en lang arbejdsdag sad i en varm ¨ stue, kunne en gaben hos én person ofte udløse en hel epidemi: Vi sagde derfor: "dæñ ¡jæn· ¡a·ß fo dæn ¡nañèn te å ¡ga·ß" = den ene abe får den anden til at gabe. $Haverslev.

 Forrige betydning

3) = person, der aber efter. _ kun i flg. talemåde: æ döw¶l æ gus a·v = djævelen er guds abe. *Vestjy (F.).

abcÇabe
Sidens top