ad¡stadig
advent| ad¡stadig | advent |
subst. _ med sideformen ad¡varsel ($Læsø). _ 1.sms.led: a´ Vends, Djurs; aÛ·´ Thy, Sydjy (dog *aw´ Bjerre); ar·´ $Vejrum, Sall; aj·´ spor. i MØJy; a´/Áa(·)´ (K 1.9) SønJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) alm.; (i betydning 2:) neutr. Bjerre, Als (og muligvis ældre form også andre steder). _ plur.: ´er (K 6.2) spor. i yngre kilder.
1) = reprimande, advarende udsagn [< rigsmål; spredt afhjemlet]
2) = forvarsel, varsel om kommende ulykke (død, brand og lign.) [< vare x; spor. afhjemlet, hyppigst i SØJy] Der er næppe En blandt Hundrede, som ikke er fuldt og fast overbevist om, at der gives "Vaarstaand", "Forvarsel" eller "Advarsel "¨ nemlig at der sker enten et eller andet Overnaturligt, før et Menneske døer, en Gaard brænder o.s.v. Vestjy (JySaml.1Rk.III.313). En gammel kone sidder ved et åbent skøde (= ildsted) og ser pludselig noget, der "spiller" (snor sig el. flimrer) på gulvet, og siger til de omværende: "Der kan I se min advarsel". Kort efter døde hun. Bjerre (FDF.I.45).
| ad¡stadig | advent |
| Sidens top | |