![]() | ![]() |
verb. _ *aÛèl, *adel alm. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc.: ´et (K 6.1) alm.; ´t spor. i Vends, Him og MVJy (muligvis ældre form).
[vel < Çadel; spredt i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder]
= rose (én for noget). de va da fåle som han adlet ham, a tøkkes de bløv få møj = det var da voldsomt, som han roste ham, jeg syntes, det blev for meget. Ommers. man siger om en der har gjort noget forkert: det skal han it adles for. SØJy.
![]() | ![]() |
Sidens top |