adju¡dant
adle| adju¡dant | adle |
interj. _ med sideformen djøs. _ a¡djøs, djøs alm.; a¡djes, djes Sundeved, Als, sideform i øvrige ØSønJy´S.
[< fransk adieu (via nedertysk adjüs, adjes), (i Nørrejy dog som yngre rigsmålslån); Sønderjy (fortrinsvis i ældre kilder), spor. i Nørrejy]
= farvel. ¡No skal æ ¡ver·kèlè ¡gå¶, ¡no må do ¡så ha A¡djøs, Kar·n, å ¡Tak får e¡daw¶ _ (svar:) A¡djes, A¡djes! An Ma¡rí, kom ¡sna¶r e¡gjæn! A¡djæs, å ¡hel¶s ¡jæm· = Nu skal jeg virkelig gå, nu må du så have Farvel, Karen, og Tak for idag. Adjes, Adjes, Anne Marie, kom snart igjen. Adjes, og hils hjemme. HostrupD.II.1.5f.
| adju¡dant | adle |
| Sidens top | |