vogte·tørv
Çærge| vogte·tørv | Çærge |
Se også Çærge (verb.)
subst. _ Áærè $Als; også optegnet *ærè, *erre. _ genus: fk.
[< Çærge; spor. i Sundeved og på Als]
= drilagtig situation, forvirring; knibe. ¡sekèn ¡ærè æ va ¡i fö i ¡kam = sikken knibe jeg var i, før I kom. Alsingerg. medt i e hele erre fik hon da ti’ te å gi ham jen ve’e hoi = midt i hele forvirringen (pga. pludseligt tordenvejr, mens sengetøj mv. var ude til luftning) fik hun da tid til at give ham (dvs. tjenestedrengen) en på hovedet (fordi han ikke hurtigt nok hjalp hende tøjet ind). SAndr.SBH.22. æ fæk en Ærre (= jeg fik en slem overraskelse, dvs. jeg blev) befippet. Als. \ (også) = opbrud. aalt æ i Erre aa æ i Uruue, / ven føsst vi hæ Majdavstiie = alt (i naturen) er i opbrud og (er i) uro, når først vi har majdagstide. *HAlsinger. (JyTid. 6/5 1962).
| vogte·tørv | Çærge |
| Sidens top | |