sadde·tørv
skejt·tørv| sadde·tørv | skejt·tørv |
subst. _ 1.sms.led: såç·j´, (yngre) såj´ Vends; så·n´, såñ´ Han; saj´ $Storvorde; så·ñ´ MVJy, SVJy. _ genus: fem./fk. (K 7.2) el. stof´neutr.Ì _ plur.: u.end.Ì
\ Ìda tørv normalt optræder som en flerhed af samme art, vakler sprogbrugen mellem, at de omtales som genstande (i plur.) og som materiale (i stof´neutr.).
1) = brændbar græstørv; jf. Ord&Sag.2014.44 [1683: sandtørv (HimmerlKjær.1952.225); Vends, Han´Ø, Him´N, spor. i øvrige Nordjy; se kort; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: brænde·tørv, hugget´tørv, speddet´tørv, splittet´tørv, stik·tørv]
 |  Tæt afhjemlet |
da Bilæggeren var (dvs. dengang man til opvarmning havde »bilægger) i ethvert Bondehjem ¨ brugtes Saajtørre til Opvarmning, men efterhaanden som andre Kakkelovne blev moderne, hittede de paa at ælte eller grave Tørv i Moserne (jf. knub·tørv). BørglumH. sandtørv (blev) i svunden tid også anvendt til at "»hylle ilden" i komfur og kakkel om natten (så der stadig var gløder om morgenen). BørglumH.
2) = græstørv uden synderlig brændværdi (i modsætning til mor·tørv); anvendt som dæktørv, i møddingen etc., jf. Ord&Sag.2014.43 [1705: sandtørv (AarbHards.1950); spredt i Hards´V og SVJy´V, spor. i øvrige Sydjy og i SønJy´N; syn.: Çflave, sadde 2] desuden brugtes (i 1700´t.) mange sandtørv til at istandsætte de mange diger. AarbHards.1950.7. Sandtørv eller Svintørv, det var Tørv som brugtes til at strø under Svinene med ¨ der skulle jo noget til at opsuge Ajlen. SkodborgH. De havde (når man spiste middag i gamle dage) jerngafler, og når disse blev for sorte (pga. iltning), blev de slebet på en ¨ sandtørv, hvor sandet var godt fast, så blev de blanke igen. BøllingH.
| sadde·tørv | skejt·tørv |
| Sidens top | |